Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson (1832–) - Til Danebroge - Gamle Heltberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
479
Purpurstrømme vunden gyder,
som af tro paa retfærd flyder;
segnende maa folket bære
korsets tunge ære.
Gamle Hellberg.
Jeg gik paa en liden, meget pyntelig skole,
paa livilken baade kirke og stat kunde stole.
Den dreied helt stilfærdig i statsmaskineriet,
og skjønt det kunde høres paa hjuleknirkeriet,
at sjelden den smurtes af aandens talg,
saa var paa hine kanter siet intet valg:
vi maatte gaa der, til vi blev store.
Jeg gik der ogsaa, men læste Snorre.
De samme bøger, de selvsamme tanker,
som lærer efter lærer paa kongelig forordning
i slægt efter slægt selvforsagende banker,
og som ene skaffer lærer og lærling befordring!
De samme bøger, de selvsamme tanker,
som flinkt af hele slægten gjør en eneste én,
en fortræffelig fyr, som kan staa paa "ét ben
og ramse hele leksen, som der slippes et anker!
De samme bøger, de selvsamme tanker,
ifrå Hammerfest til Mandal (saadan staten os
sanker
i en alting og os alle konserverende forening,
hvori alle pene folk faar én eneste mening!)
De samme bøger, de selvsamme tanker
kamraterne aad; men jeg tabte appetitten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
