- Project Runeberg -  Det norske folks historie fortalt for folke- og ungdomsskolen / [Første oplage] /
5

[MARC] Author: Ole Iver Knudsen Lødøen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den yngre jernalder eller vikingetiden

(800 -1030).

Norrønastammens længsel, den var det frie hav
og kampens gudetrængsel og æren, som den gav. B. B.

Syd-germanerne bodde nogenlunde i ro mellem Rhinen og
Sortehavet indtil omtr. 400 e. K. Men saa begyndte de at trænge indover
romerriget i store flokker (folkevandringen). De havde med sig sine koner
og børn, sit kvæg og sit gods og gjorde sig til herrer i landene. »Siden tog
de den kristne tro, de blanded sig med de folk, som bodde der før, og
de lærte ogsaa som oftest deres tungemaal og skikker.

Germanerne i Xorr/e, Sverige o<j Danmark var
ikke stort med i syd-germanernes vandringer. De leved
hjemme og røgted sine akre og sit kvæg, eller de kriged, slegt
imod slegt og bygd imod bygd. En og anden gang lasted
storbønder sine skibe med skind, bemanded dem med sine
huskarle og reiste lii de nordtyske elvemundinger for at
handle, ligesom i broncealderen. Men saa hændte det, efter
folkevandringen, at et slavisk folk fra Østeuropa, venderne,
erobred Nordtyskland og stængte de gamle handelsveier
langsmed de tyske elver. Herefter seilte farmændene fra Norge
helst over Vesterhavet med sine varer — Alle ombord
maatte være væbnet; thi ret som det var, kunde de
trælle paa andre farmænd, som vilde ta med magt deres
skib og ladning og kanske sælge dem selv som træler. Selv
røved de paa samme maade, naar der var leilighed til det. —
Naar farmændene kom tilbage, fortalte de om al pragten i
vesterlandene. I)er gik høvdingerne i staselige klær, røde,
grønne, gule, blaa; de bar skinnende guldringer; de bodde
i staselige slotte; de drak kostelig vin. Og deres gudshuse,
de skinned af guld og sølv og dufted af vellugt, mens
presternes fagre sang bruste henunder de høie hvælvinger.

Bautasten: mindesten, ofte paa gravhauger. — »Stenalderen regner man
indtil omtr. halvandet aartusen f. K., broncealderen indtil omtr. et halvt
aar-tusen f. K. o<£ den ældre jernalder indtil aar 800 e. K. — De levninger,
som man har fundet fra gamle dage, kaldes oldsager; de er ofte meget
beskadiget, fordi de har ligget saa længe i jorden. De fleste større hyer i
verden har sine oldsakssamlinger. Norges oldsager fra sten- o<r broncealderen
er ikke saa mange som Sveriges og Danmarks, fordi vort land dengang
var tyndere befolket. De fleste fund er gjort låners kysten. Hvorfor?

Allerede i stenalderen stod vore fædre vistnok i handelsforbindelse med
de britiske øer og Frankrige, langs Xordsjøens kyst. Sjøveien tvers over
Nordsjøen vidste de om, ialfald i den ældre jernalder, jFarmænd: handelsmænd.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:49:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nofolkhi/1905/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free