- Project Runeberg -  Det norske folks historie fortalt for folke- og ungdomsskolen / [Første oplage] /
6

[MARC] Author: Ole Iver Knudsen Lødøen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

o o

Men hjemme i Norden, der bodde selv de rigeste høvdinger
i låve og mørke tømmerstuer med jordgulv. Og nu var
folketallet i bygderne blit saa stort, at der vist ogsaa tog til at
bli trangt om mad i daarlige aaringer.

Da var det, at mange nordboere efter hvert begyndte at
gjøre viking efær (ler til sin vigtigste næringsvei. De sterkeste
og uræddeste mænd i en norsk fjordbygd slog sig kanske sammen
og valgte den i flokken, som var af bedst æt, til konge. Saa
gik de ombord i skibe og seilte til de skotske øer eller Irland,
senere ogsaa længer svd. De la sig kanske i skjul om dagen
i en vik; men naar natten kom, lurte de sig ind i nærmeste
by. Der satte de i et forfærdeligt brøl (eller hær skrig), og saa
stormed de ind i husene. De slog ihjel mændene, stjal godset,
tog med sig kvinderne og satte ild paa, idet de gik. — Mangen
gang slog vikingeflokkene sig sammen til store krigshære og for
da mange mil ind gjennem landene, helst langs efter de seilbare
elver, og røved og brændte. De var saa tapre, at de ofte slog
folkenes forsvarshære paa flugt, selv om disse var flerdobbelt
saa store. — Men blev vikingerne overvundet, trak de sig
lynsnart bort til andre egne og plyndred der — for saa kanske
kort efter at komme tilbage igjen lige vilde. I Frankrige bad
man i kirkerne: «Fra normannernes raseri fri os, o Herre! >

Var vikingerne for faa til at kjæmpe, nøied de sig med
at drive byttehandel med vester- og sydlændingerne. I)estørste
handelspladser i Norge dengang var Skiringssal (ved
Larvik) og Tønsberg. Did for østlændingerne med vakre
metalringer og skind og bytted til sig vin og vaaben fra Frankrige
og tøier helt fra Østerland. De vigtigste handelspladser i det
øvrige Norden var Visby paa Gotland, Birka i Mælaren,
samt Hedeby ved Slesvig. Men farmændene drev ogsaa handel
endnu længer borte, saaledes i Dublin, London og Rouen 1 samt
i Spanien, i Novgorod og Kijev, ja, endog i Konstantinopel.

I den første tid var vikingerne hjemme hver vinter. I
de lange kvelder sad de rundt langbordene i de til røgte
tømmerhaller, drak øl og sang og fortalte om sine og andres

Vesterviking: vikingefærd til Atlanterhavs-landene. Nordmændene
for helst til »Skotland og Irland, danerne helst til England og Frankrige.
Fra Sverige drog de helst i viking over Østersjøen : austerveg. .Mere om
vikingereiserne s. 50 og s. 74. — 1 udt. Rua»g.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:49:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nofolkhi/1905/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free