Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o o
som sin høvding og beskytter. Ham fulgte de i krig og til
tinge, og hos ham tog deres sønner ofte tjeneste som huskarle.
Træler udførte det simplere arbeide paa storgaardene (s. 1,’i).
En norsk bondegaard i vikingetiden. Skogen var hugget
væk rundt omkring gaardene, og husene stod tæt sammen. De
var alle temmelig lige og bygget af rundt tømmer, med nævertag og
jordgulv. — Hovedbygningens gulv laa ofte en alen dybere end
græstørven udenfor, og bænkene langsmed væggene var fyldt med
jord forat gjøre rummet varmere. Midt efter var stenlægning
(aaren), og der brændte langilden. Røgen gik ud gjennem Ijaare-
Rids af CII StllC. A. Jlrlakriolen. aa. Den nordre fornemste; langbænk; midt paa den
husbondens ho i sæde med siddeplads for to voksne mænd; hvor hoisædesstolperne var anbragt,
ved man ikke sikkert, bb. Sondre langbænk med det ringere hoisæde. c. Tverpallen.
Foran bænkene er smaabænke til at sætte fødderne paa (fod-pallerj; de er fyldt med jord
ligesom de store bænkene, ddd. Langilde. eeeeeee. Krakker til at sidde paa, naar man
skul varme sig — Skaal en har ikke loft; fra gulvet kan man altsaa se op til spærrerne, som
bærer taget. Øverst oppe er ljaaren ; den kan lukkes med en xkjaa, som er udspændt over
en firkantet træramme, eller med en træ-lem om natten; den lægges op med zkjan-stnrifieu
IJ. Knart: med to senge (it). C. Forstue, med en stige (’g), som forer op til loftet over
kaaven; dette brugtes som soverum; ligesaa bur-loftet ’s. 70;i. - T’ndertiden var der
indgangsdør ogsaa i den ostre ende af stuen, antagelig med en forstue foran ligesom i vestre ende.
hullet i taget. Fra dette kom lys om dagen. Vinduer fandtes
ikke. — Smaaborde blev baaret ind for hvert maaltid. Husbonden
sad i høisædet paa nordre langbænk. Hans huskarle havde faste
pladser paa begge sider, — hæderligere, jo nærmere husbonden.
Paa væggen bag hver mand hang hans vaaben. — Den fornemste
bøndernes (eller hauldernesj indtægter bestod i afkastningen af deres gaarder.
Denne kunde de ikke sælge, da der ikke var kjøbere eller penger. Derfor
havde de i steden mange mænd om sig, og paa den maade viste de sin
rigdom. — Leilænding: en, som leier land eller jord.
Xævertag: tag af fjæler, med næver samt torv op; sten over. —
Hovedbygningen: ildskaalen. — Skaale: stue. — Smaahordene kaldtes skutil. —
Det er ikke usandsynligt, at der ofte var jordgulv bare rundt om langilden,
men derimod fjælegulv langs med væggene eller ialfald foran høisædet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
