Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o o
gjest fik plads ved bondens side. Havde han følge, blev han ført
til sæde paa søndre langbænk, med alle sine mænd. —- Kvinderne
sad paa tverpallen med sit haandarbeide.
Alt det, de trængte, af klær, mad og redskaber, maatte de skaffe
paa gaarden selv, da penger til at kjøbe det for omtrent ikke fandtes.
Knn stasklær, vaaben og smykker bytted de til sig fra udlandet.
Om sommeren stod de op kl. 4—5, om vinteren senere.
Husbonden delte folkene i arbeidslag, som hvert fik sit at gjøre,
f. eks. at slaa græs, bygge hus, hugge ved osv. Ofte var han
selv med. Kl. 10 spiste de dagverd og ved 3—4-tiden non. De
øvrige maaltider har vi ikke sikker besked om.
Efter endt arbeide, om kvelden, samles baade familien og
tjenerne i ildskaalen. Karerne hviler paa langbænkene, gjerne
med sengefelden over sig, kvinderne steller med madgryderne
over langilden. Børnene leker paa gulvet sammen med grisunger,
kalver og høns. Phi træl holder en brændende tyrifakkel. — Naar
maden er kogt, sætter tjenerne frem skiäilborde mellem ilden og
langbænkene, og husfruen bærer rundt et fad med vand, som
man vasker sine hænder i. Saa sætter husbonden sig i høisædet
og hans mænd paa begge sider, efter rang og alder. Hos
storfolk bruges hvid dug paa bordet og en borddisk af træ foran hver
plads. — Kvinderne bærer nu frem kogt kjød og flesk — eller
fisk, i store træfade. Mændene tar stykkerne med fingrene, lægger
dem paa borddisken og skjærer dem i sønder med sine
tolle-k ni ver. Saa spiser de havre-fladbrød og drikker myse til —
eller øl, som da oftest blir maalt for hver gang. Har mændene
rigeligt med øl, blir de siddende ved drikkebordene udover
kvelden og korter tiden med sang og skjemt — eller sagafortælling.
Sjelden gaar de da i seng uden med et rus.
Hvilke ligheder og uligheder i livskaar er der mellem en norsk storbonde i
sagatiden og nutidens bønder?
J)e gaillle nordboeres badstuer. De gamle nordboere bar
oftest ikke undertøi. Men de lauged eller baded sig isteden
hver lørdag: laagardag. Badstue fandtes derfor paa hver gaard,
og den var indrettet som en almindelig ildskaale. — Badekonen
tændte langilden og slog vand paa, saa stuen blev fuld af
koghed damp. Imens laa de, som baded sig, nøgne paa store hylder
langs væggene, saa længe de kunde taale. Naar de svetted som
bedst, smaapisked badekonen dem med fint birkeris, og siden
skylled de sig med lunkent vand. Undertiden lauged man sig
bare i kar med varmt vand; men dette slags bad var ikke saa
godt likt. — De gamle badskikker holdt sig flere steder i Norge
til for omtrent hundrede aar siden.
Om vore fædres senge-skik har vi ikke sikker besked. Oprindelig
sov maaske hovdingen og husfruen i høisædet og huskarlene to og to paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
