Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
og lyste fred over laget. Derefter begyndte maal ti det. Kvinder
varted op. 01 blev baaret ind i store skaftkar med «tut»
paa. Skjænkekonen stod ved et bord nederst i hallen og oste
det op i drikkehorn, som gik rundt, fra mand til mand. Hos
smaafolk brugtes dog vel helst ølskaaler. Det var for det
meste husbonden, som udbragte skaaler, i den hedenske tid til ære
for guderne og senere til minde om Kristus eller St. Maria og andre
helgener. — Naar alle havde spist, bar kvinderne ud maden.
Mændene blev dog siddende udover kvelden og fortalte sagaer eller
fremsa kvæder, som undertiden var ledsaget af harpespil. Men
snart blev de drukne, og glæden afløstes af trætte og slagsmaal.
De havde git fra sig sine vaaben, da de kom, og maatte derfor
nøie sig med at kaste kjødben eller drikkehorn i hodet paa
hverandre og slaa med næverne. Husbonden og kvinderne prøvde
dog nu gjerne at faa forlig istand. — Tilslut var alle saa fulde,
at de knapt kunde komme sig i seng, selv ikke ved kvindernes
hjælp. Mange blev liggende og sov rusen ud i gulvhalmen.
Efter dagverden de følgende dage pleied g jesterne at kappes
i idrætter. Ofte havde de ogsaa hestekampe.
Naar gjesterne forlod laget, fulgte bonden ud og gav hver
høvding en mindegave, f. eks. en guldring, et sverd, en
silkekappe osv. Til gjengjæld flk han ogsaa selv gode gaver.
Fortæl or» vore fædres almindelige idrætter!
Vore fædres nngdomsopdragelse og giftermaal.
Xaar et barn var født, bar de det til faren paa et skjold
Hvis lian da ikke vilde bry sig om det, satte de det ud i
skogen, hvor det blev spist af de vilde dyr. Men hvis han
tog det i fang og satte det paa sit knæ, da var det dermed
antat til opfostring. Han eller en ven øste vand over det
i frænders nærvær og gav det navn efter gjæve fædre, hvis
lykke det da flk. Herefter var der straf for al dræbe det.
Ofte blev en gut opfostret hos en af farens venner. Denne
Før maaltidet vasked alle sine hænder; thi maden, ogsaa fiske- og
kjødmad, maatte ta’s med fingrene; gafler kom i brug blandt storfolk omkr.
18de aarh., blandt smaafolk endnu senere. — St. læs: sankt : hellig. —
Helgener: s. 38. — Hestekampe : de hidsed to hester paa hverandre og
lod dem ofte slaas, til den ene blev liggende død paa flekken. — Vore
fædres almindeligste idrætter var: at svømme, springe, gaa paa ski
og islegger et slags skøiter af hen; man skjøv sig; frem med to staver , at
ta rygtag, hugge med sverd, skyde med bue og spyd, at lege med tre korte
sverd, saa det ene altid var i luften osv. —- Man havde ogsaa
sammenskudslag, hvor hver mand bragte sin fortæring med, og omgangslag, som
blev holdt vekselvis hos liver af deltagerne. — Ogsaa fremmede, ja selv
stavkarle tiggere, stakkarer , blev gjest frit modtat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
