Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
kaldte man da fosterfar. — (lutterne lærte idrætter og
haandar-beide; de skulde aldrig være rædde, selv ikke i de største
farer. Ofte lik de ogsaa undervisning i runer, lovgivning og
de gamle sagn, samt i den kunst at holde tale og i høvisk
opførsel. Pigerne lærte at stelle i huset, at væve, sy og brodere,
samt lidt lægekunst og at brygge sterkt øl. — Naar børnene var
12—20 aar, blev de regnet for myndige; men de maatte
fremdeles lyde sin far, saalænge de var hjemme.
Giftermaal var næsten som en handel, og man tog mest
hensyn til rigdom og god slegt. Først blev de unge trolovet,
og da aftalte forældrene, hvor meget gods de vilde gi dem.
Siden kom brylluppet, som et almindeligt gjestebud. En
kvindes verge kunde tvinge hende til at gifte sig; men naar
hun var blit husfrue, gjaldt hendes værdighed ikke meget
mindre end mandens.
Vikingetidens«» gravskikker. Naar en høvding
var dorf, lukked en slegtning eller nær ven ligets øine. Saa
blev det vasket, ligklædt og forsynet med helsko. Et stykke fra
gaarden, paa en haug eller paa et synbart nes, stabled de op
ved. Ovenpaa veden satte de ofte et skib eller en baad, som
de la den døde i, med hans vaaben, kostbarheder og verktøi.
Samtidig slagted de hester, kjør og sauer og kanske ogsaa
træler, som de kasted ind i skibet. Saa holdt én en tale og
viste den døde til Val-hal, og derefter tændte de ild paa
altsammen. — Siden samled de op den dødes aske og benrester
i jern-eller lerpotter. Dem satte de ofte der, hvor ligbaalet havde
staaet, og de andre rester af baalet la de ved siden af.
Omkring alt dette bygde de tilslut et gravkammer af tømmer;
ovenpaa der igjen vel led de en rund eller aflang grushaug og
satte en bautasten øverst.
Markarbeide regned man for at være simpelt og mest passende for
træler. — Myndighedsalderen var noget forskjellig til de forskjellige tider. —
Helsko: ligsko. — Havde den dode været en haard mand, brød de ofte hul
under langvæggen og bar ham ud gjennem det; da kunde han ikke komme
tilbage som spøgelse. Den døde lik skib med, antagelig fordi de trodde, at
han maatte seile forat komme til de dødes land. Man brændte lians legeme,
forat hans sjæl straks skulde bli løst fra det. De ting, som lian fik med.
maatte ogsaa brændes («dræbes ); thi det var bare «deres sjæl», han kunde
ta med sig. — Undertiden blev høvdinger begravet ubrændte i sine skibe,
i runde gravhauger s. om Gokstadskibet . Adskilligt tyder paa, at den
dødes hustru ofte i de ældste tider lod sig dræbe for at kunne følge sin
husbond. S. om Balders død samt om Hagbart og Signy.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
