Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
Om uore fædres digtning.
I vesterlandene, især i Irland, havde man allerede før vikingetiden et
slags skalder (i Wales barder). i gjestebudene sang og fortalte de om
konger og kjæmper til folkets gammen, i slaget satte de kamphug i krigerne
med sine ord-rige kvæder, og de var hoit æret. — Under vikingetogene
havde ogsaa de nordiske vikingekonger stadig skalder i sit følge. Men
nordboernes sange og sagaer var ordknappe som nordboerne selv. — De
fleste kvæder blev digtet med bogstavrim.
Den berømteste digtsamling fra vikingetiden er ’ Den ældre edda«, som
blev fundet paa Island for et par hundrede aar siden. En af dens sange,
Vøluspaa, skildrer verdens skabelse, udvikling og undergang, og en anden,
Haavamaal, gir os vikingernes mening om menneskelivet. Eddaens andre
digte handler ogsaa om guder og helte s. 18;.
Bu er betra, Eget hjem er bedst,
[)ott li ti f se, om det end er lidet,
hair er heima hverr; hver mand er herre i sit hjem.
flott tvær geitr eigi Om du bare eier to gjeder
ok taugreptan sal, og straatækket stue,
fiat er fto betra en bæn. det er dog bedre end at maatte tigge.
(Haavamaal).
Sagaerne kunde ofte indeholde en hel slegts historie (f. eks. Er/il
Skallag r imssøns saga). Helst beretter de om drab og krig (saaledes som i
sagaen om Halv;, men undertiden ogsaa om trofast kjærlighed (som i sagaen
om Hagbart). De gik i arv, ofte baade indholdet og formen.
Hvad er forskjellen mellem vore nu brugelige rim og bogstavrimet? (s. 29],
Hvorledes kunde sagaer gaa i arv. naar de ikke var opskrevet? -
Sagnet om vikingen Halu og hans kjæmper.
Halv var fra Hordaland. Allerede i 12 aars alderen var han større
og sterkere end en voksen kar. Han vilde da i viking, og hans kamerat,
Jn-Stein, skulde være raadgiver. — I gaarden laa en stor sten. Kun de,
som var over 18 aar og kunde løfte den, fik være med.
Halv og hans kjæmper, halvsrekeme, drog afsted paa et nyt skib; men
deres sverde var bare én alen lange, saa nær skulde de gaa sine fiender. —
De laa i 18 somre i hærfærd og seired altid. Aldrig tog de handelsskibe
eller fanged kvinder og børn, aldrig klynked de ved nogen smerte eller
forbandt sine saar, før døgnet var omme, og aldrig tjelded de skibet eller tog
rev i seilet i storm. Deres skik var at lægge sig for anker udenfor de veir
haardeste nes. — ingensinde steg deres tal over 60. Engang, da Halv reiste
Draapa: kort æreskvad, til en eller anden storhøvdings pris. —
Vøluspaa: vølvens eller spaakvindens spaadom.— Haavamaal: den høies, d. e.
Odens tale eller visdomsord. — Intet af <Den ældre eddas» kvæder er ældre
end aar 850 (efter S. Bugge). I lang tid gik de paa folkemunde og blev
opskrevet først efter kristendommens indførelse s. 38;. — Tjelde: sætte op
telter ombord.
å
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
