Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1(5
hjem fra hærfærd. kom storm, saa skibet maatte lettes. De skulde kaste
lod om, hvem som skulde hoppe ud. Men det trængtes ikke. Alle bød sig
til af sig selv og gik med spog og latter i døden.
Da Halv kom til Hordaland, gik hans stedfar, kong Aasmund, ham
imøde, svor ham troskabs-ed og indbod ham til gjestebud. In-Stein havde
om natten drømt, at der var ild om dem. og han paastod, at Aasmund
tænkte paa svig. Men Halv tyded drømmen om gyldne smykker, som de
skulde faa. 1 gjestebudet var sterk drik. Da Halv og hans mænd var
sovnet, kom Aasmund med en stor hær, slog ring om huset og tændte ild
paa det. En af Halvs kjæmper vaagned af rogen: «Nu ryger det om vore
hoke,» sa han og sov ind igjen. Saa vaagned en anden: Nu drypper vore
sverde som voks.■> sa han, han la sig ogsaa til. Endelig vaagned Halv selv.
sprang op og bød sine mænd at væbne sig. De lob alle paa en gang saa
haardt mod tommervæggen, at den faldt ned, og slig slåp de ud af det
brændende hus. Men de faldt for Aasmunds overmagt, saa nær som en. der
siden hevned sin konge.
Hvad kan vi lære 0111 vore fædre af sagnet om Halv?
Sagnet om Hagbart og Signg.
l)eii furu torker. som ved torpet staar, og vernes ei af bark eller bar.
saa med hver en. hvem ingen har kjær, hvi skal lian længe leve.
(Haavamaal j
Den norske sjøkonge Hagbart var i besøg hos kong Sigard paa
Sjælland. Han og Sigards datter, den fagre Signg, la elsk til hinanden. Men en
tid efter blev kong Sigard hans værste tiende og vilde dræbe ham. Han
flygt ed; men hans kjærlighed var saa stor. at han atter maatte træffe
Signy, skjønt det gjaldt livet, — og saa besøgte han hende, forklædt
som skjoldmø. Hvis din far nu dræber mig, hvad vil du saa gjøre, min
eneste elskede?« spurgte Hagbart. ’Hvor du end lukker dit øie, paa land
eller hav, for spyd eller sverd, jeg vil følge dig i døden,» svarte Signy.
—■ Men en af hendes terner kjendte ham igjen. Hun sladred til kongen,
og Hagbart blev dømt til at hænges. — Galgen stod paa en haug. For
at prøve sin bruds troskab bad han om, at hans rode kappe maatte bli
heist op først, saa han lik se, hvorledes hans død kom til at ta sig ud.
Da Signy saa kappen, trodde hun, det var Hagbart. Hun tændte straks ild
Høken vnded vikingerne at sammenligne sig med. —- Halvssagnet og
Hagbartsagnet) er maaske helt opdigtet lyvesagaer ; men det viser,
hvad vore fædre satte pris paa. -— Nogle af vore fædres sagn, f. eks. de
om Sigurd, som dræbte ormen Favne og tog hans skatte, er vistnok kjendt
blandt alle germanske folk. Andre, saaledes (le om Rolv Krake, tilhører
nærmest Norden. Læs noget af dem, ligesaa af Fridtjov den frøknes og
Dagnar Lodbroks saga! — Hagbartsagnet fortælles ogsaa fra Steigen i
Nordland fSigardsliolm). — Skjoldmøer: kvinder, der kriged ligesom mænd.
— Galge: to opreiste stokker med et tvertræ over; forbryderne dræbtes ved
at hænges efter en strikke. Den, som udførte aliivelsen, kaldte man bøddel
eller mestermand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
