- Project Runeberg -  Det norske folks historie fortalt for folke- og ungdomsskolen / [Første oplage] /
18

[MARC] Author: Ole Iver Knudsen Lødøen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

18

Sit blod som vatnet burt dei øydde,
med leik sit hjartesaar dei saag,
og enddaa i den stund, dei døydde,
paa tunga vit og løgje laag. (Vinje).

Vore fædres tro i vikingetiden kan vi bedst lære af den
ældre eddas berømte kvæder (s. 15) samt af den yngre edda, som er
forfattet af Snorre Sturlessøn. Der fortælles:

Oden, gudernes fader, rider paa den ottefodede hest Sleipne.
Paa skuldrene har han to ravner, som hvisker nyheder fra hele
verden, og i haanden har han spydet Gungne, som træffer alt, han
sigter efter. — Hans slot heder Val-hal. Dets tag er af blanke
spyd og tækket med kobberskjolde, og det har 540 døre, som er
saa store, at 800 af Odens kjæmper kan gaa sammen ud af hver.
Oden ser fra sit høisæde ud over hele verden; men han er
sjelden glad; thi dertil véd han for meget. Fra ham faar
skaldene sin digter-evne; det er hans bedste gave til menneskene.
-—-Onsdag har navn efter Oden.

Tor kjører over himmelen og fjeldtoppene i sin kjærre med
bukker for. Da revner fjeldene og brænder under vognhjulene, og
deraf kommer tordenen. Han kaster sin hammer Mjølne efter
jaatnerne (bergtroldene), saa det gnistrer af den, og det er lynild.
— Tor var høit æret i Norge, og efter ham har torsdag sit navn.

Balder var lys og fager. Til ære for ham holdt de fest
midtsommers med store baal.

Njørd og hans søn Frøi raaded for godt aar, rigt fiske
og fred.

Brage var gud for visdom og skaldekunst. I gjestebud
var det skik at tømme et drikkehorn til ære for hver af de
fremste guder. Naar Brages skaal blev tømt, gjorde man
høi-tidelige løfter om at gjøre et eller andet storverk.

Heimdal, gudernes vogter, er aarvaaknere end fuglen. Han
kan se 100 mil og hører græsset gro. Naar han blaaser i sin lur,
Gjallar-hornet, saa høres det over hele verden.

Af aasynjerne var Odens hustru Frigg den fornemste. Efter
hende har fredag sit navn. — Frøya graater guldtaarer, fordi
hendes mand er reist fra hende til fremmede lande. Hun var
god at paakalde, naar man vilde vinde éns kjærlighed, og efter

Yal-lial: den hal, hvorhen de kommer, som falder paa valpladsen:
krigsvolden. Flere af eddadigtene er maaske forfattet af enkeltmænd. De
er digtning og ikke troeslære. I)e er ikke udtryk for hele folkets tro, men
indeholder vistnok ofte folkets mening om menneskelivet. — Sleipne: den
lynsnare. At Oden rider paa en saa rap hest, skal betyde, at han er
alle-steds nærværende; de to ravner, som hvisker nyheder, — at han er
alvidende; spydet, som træffer alt, han sigter efter, - at han raader for liv
og død. — Da kristendommen kom til landet, blev Balders fest gjort om
til en fest for Johannes den døber, Jons vok: Jons høitid eller st. hans,
og st. hansbaalet er det gamle baldersbaal. — Aasynjer: gudinder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:49:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nofolkhi/1905/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free