Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o o
Tveskjeg 985—1014), som var mod i Svaal dsl aget. Sveins son, Knut den
mægtige 1018—1035 , la under sig ogsaa England og Norge.
Hvorledes har Harald berget landet, som der staar i fædrelandssangen? —
Hvorfra var tanken om Norges samling først kommet? Hvorfor slog den först rod
paa Østlandet? Se paa kartet og fortæl, hvilke fylker Harald raaded over i Norge?
— Hvilke byer va>- der i hans rige? - Hvilke offer- og tingpladser?
Harald Haarfagre og Norges odelsbønder.
Odelsbønder ne regn ed sig som Haralds ligemænd, fordi deres
slegter var lige gamle som hans. Men nu maatte de betale
skat, og hvis de trodsed, tog han deres gaarder. Dette
forstod de saa, at han herefter skulde være eneste jordeier i
Nordmænd Svensker. Danske.
De nordiske folk paa Harald Haafagres tid. Kun i Norge,
Sverige og Danmark bodde de tre folk hver for sig. Andre steder var de noksaa
meget blandet, dog saaledes, at der i Gardarike, bodde næsten bare svensker, i
I)auela<) og kanske ogsaa i Sormu ndi mest dansker og paa l’esterharxærnr. og i
Irland mest nordmænd ; de undertvungne indfødte var dog omtr. paa alle disse
steder i stort flertal, nordboerne var bare den herskende folkeklasse.
Norge og de bare hans leilændinger, hvilket de holdt for at
være stor skam. — Men paa Vester havsøerne havde tiere
af dem vundet store jordegodser, under sine vikingetog, og
der bodde mange af deres slegtninger og venner. Did reiste
derfor nu efterhaanden mange hundrede af de stolteste odels-
Dduskerne var antagelig (»lit et folk allerede ved aar 500 og svenskerne
maaske endnu tidligere. Grunden til, at Norge blev samlet til et rige saa
sent, var den spredte bebyggelse og de høie fjelde eller uveisomme skoge,
som skilte mellem fylkerne. Læs af Ibsens digt Ved tusenaarsfesten .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
