Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
bønder, med alt sit folk og rørlige gods. De holdt ved med
krigen mod Harald og herjed i Norge. Derfor gjorde han
et tog vestover og la under sig Orknøerne og Hjaltland. Nu
tog udvandrerstrømmen veien især til Island.
De gamle herser og andre mægtige odelsbønder, som var
igjen i Norge, dem gjorde Harald til sine lendermænd. De
raaded hver over ét fylke eller en større del deraf, mens
jarlerne ofte raaded over flere fylker. Lendermændene og jarlerne
krævde ind skat for kongen. Men almuen regned dem som
sine rette herrer, og de lystred dem heller end ham. Derfor
hændte det senere, ret som det var, at jarler og lendermænd
negted at lyde kongens bud. — Kongen for stadig om i landet
med stort følge paa veitsle hos sine høvdinger og
gaards-bestyrere. Da passed han paa, at folket retted sig efter lovene.
Hvilke samfundsklasser var der i Xorge før Harald Haarfagres tid?
Islands bebyggelse. Ingolv og Leiv hedte to høiættede
mænd i Søndfjord. For drabs skyld blev de dømt til at forlade
Norge. Ingolv gjorde da et stort offer til guderne for at faa vide
sin skjæbne, og han udtyded svaret saa, at Island skulde bli
hans hjem i fremtiden. Leiv derimod bioted aldrig. — Siden
seilte de vestover paa hver sit skib, med mange folk og alt
sit gods. Da de fik Island i sigte, skiltes de. Ingolv havde
med sine høisædes-sfoIper hjemmefra. Han kasted dem i havet
og bad guderne at la dem drive did, hvor han skulde bosætte sig.
Da Leiv lancled, begyndte han straks at bygge hus. Men
kort efter blev han og hans folk overfaldt en nat og snigmyrdet
af hans træler. Da sa Ingolv: «Denne brave mand var en bedre
skjæbne værd; men slig gaar det den, som ikke vil blote.» Saa
lod han trælerne dræbe. — Først det tredje aaret efter fandt Ingolv
sine høisædesstolper, mange mil fra det sted, hvor han havde
kastet dem ud. Han tog sig da land og bygde sin gaard
Reykjavik, som nu er Islands største by. — Han var den første
landnamsmand (874).
liörligt gods: gods som kan Hyttes. — T følge en forresten meget
usikker beregning skal Norge paa Haralds tid ha havt 5 000 odelsbønder
eller omkr. 200 000 indb. ialt; V« af disse ’800 storbønder, 30 000 [-menneske]–] {+men-
neske]-+} rømte fra landet for Haralds skyld, deraf halvparten til Island.
I>ette land blev fundet 867 af vikingen Nad-odd, der skulde til Færøerne,
men drev for langt. Saa drog Gardar og derefter Ravne-Floke afsted.
De seilte efter stjernerne. Floke brugte ogsaa ravner for at finde frem,
efter vikingernes skik. Nordboerne var dengang det eneste folk, som vaaged
sig ud paa verdenshavet. — Veitsle: gjestebud, som bønderne pligtede at
holde for kongen og et vist antal af hans mænd. — Höiættede: af god slegt.
— Land-nrnn: ta land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
