- Project Runeberg -  Det norske folks historie fortalt for folke- og ungdomsskolen / [Første oplage] /
28

[MARC] Author: Ole Iver Knudsen Lødøen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

o o

Man regner, at halvparten af udvandrerne fra Norge (eller
antagelig 400 storbønder, 15 000 mennesker) i de følgende 60
aar (landnamstiden) bosatte sig paa Island. De delte øen i
hereder og indretted sig med love omtrent som i Gulating slagen.
Hver sommer holdt de Al-ting for hele øen. Det er udflytterne
fra Norge og deres efterkommere paa Island, som har bevaret
fra forglemmelse vore ypperlige kvæder og fortællinger fra
sagatiden.

Kan du t;enke dig, hvorledes det gik til paa Altinget".’ Fortæl! — Hvorfor tog
islændingerne (iulatingsloven til munster? — Hvilke kvæder og fortællinger fra
sagatiden kjender du"?

(xange-Roly. Gange Kolv var søn af Ragnvald Møre-jarl. Han
drog tidlig ud i viking. En gang, da han seilte hjem langs
Norges vestkyst, gik han iland og røved fæ til niste for sig og
sine mænd, saaledes som vikingernes skik havde været hidtil, saavel
hjemme som udenlands. Men slige strandhug havde Harald
Haar-fagre forbudt paa det strengeste, og skjønt Rolv var søn af hans
gode ven, lod han ham dømme fredløs efter loven. — Rolv for
nu til Frankrige. Der blev han høvding for en hel hær af
danske og norske vikinger, og han hermed, saa det var en gru.
For at faa fred maatte den franske konge tilslut gjøre ham til
jarl over en stor landsdel, som siden blev kaldt Normandi.
— Ved den tid begyndte krigerne i syd-landene at stride
tilhest, som riddere. Normannerne blev snart de mest frygtede
riddere i Europa; til kampen drog de under skaldesang. De
erobred Syditalien og England 10b6) — og blev Europas
læremestre i ridderskab og skaldekunst.

Harald Haarfagre og hans sønner. Harald havde
flere koner og mange sønner. Da de vokste til, begyndte de
at overfalde hans jarler, og tilslut blev han nødt til at gi
dem alle kongenavn og dele riget mellem dem. Men sin
fornemste søn Erik, med hædersnavnet Hlodøkse, satte han
til overkonge. Erik var en stor viking og gift med den fagre,
men «onde og troldkyndige- Gunhild. Hun lokked ham til
mange manddrab.

Halvdan Svarte hedte en af Haralds sønner, som var
konge i Trøndelagen. Engang var Harald i gjestebud hos ham

Sang: «Yderst mod Norden lyser en ø.« — For Haralds tid havde
høvdingerne i landet ligget i stadig krig mod hverandre. Men Harald forbød
sligt, (»g alle senere konger maatte ogsaa love folket at passe paa, at
(leivar fred i landet, og at alle trætter blev afgjort efter lovene. — Fredløs:
en mand, som enhver havde lov at dræbe. — Først Here hundrede aar senere
kom ridderskikkene i brug i Norge s. 69,.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:49:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nofolkhi/1905/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free