Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lian af, fordi de ikke vilde bli kristne. Kort efter døde
Sigurd Svr, og da gav Olav den lov, at der ikke mere skulde
nære smaakonger i Norge. — Han grunded byen Sarpsborg
— og Borgarting for Viken.
Olav bygde sig ogsaa en kongsgaard i Nidaros, og der havde
han stadig om sig 60 hirdmænd, 30 gjester og 30 hnskarle.
Naar han var i sit høisæde, midt paa nordre langbænk, da sad
hans biskox^, engelskmanden Grimkel, og de andre prester
indefter paa hans venstre side; men paa høire side havde han sine
raadgivere. I høisædet tvers over for ham sad hans stallare.
Hvilke lagdømmer var der nu i Norge, efterat ogsaa Borgarting var kommet
til? Hvilke landskaber hørte til hvert lagdømme?
Olav ««• bondeliøvdingeriie. Tore Hund paa
Bjarkøy og ligesaa Haareh’ af Tjotta eied mange gaarder i
Nordland. Der og i Finmarken vrimled der dengang af
kostbare pelsdyr, og finnerne kom hver sommer ned til kysten og
solgte skind. Tore og Haarek kjøbte af dem og solgte igjen
i vesterlandene; de vandt sig meget gods.
Einar Tamhar slijwlve blev efter slaget ved Svaald
gift med Bergljot, Krik jarls søster. Han eied mange gaarder
og var den rigeste mand i Tromlelagen.
o o o
Erling Skjalgsson paa Sole var den gjæveste
lender-mand, som har været i Norge. Dertil var han stor og vakker
og næsten lig Olav Trygvessøn i idrætter. Dengang han blev
gift med Olav Trygvessøns søster, tilbød Olav ham at bli
jarl; men han var for stolt til at ta imod. Istedet blev han
herse fra Lindesnes til Sogn. — Efter Svaald-slaget styrte han
sine fylker som før og vilde ikke slutte forlig med Olavs
banemænd. Naar de var i nærheden, havde han altid 240
mand eller liere paa sin gaard. Saa mange havde han og,
naar han for i viking, og folk kaldte ham «rygekongen». —
Ogsaa i Olav Haraldssøns tid holdt han sin magt ved lige.
Han dyrked sine gaarder mønsterværdig. Hver dag gav
han sine træler bestemte arbeider at udføre, og naar de var
Gjesteme for i kongens erender, paa speideri o. 1. Det er rimeligt, at
allerede Harald Haarfagre omgav sig med hirdmænd, gjester og huskarle,
tildels efter fransk og engelsk mønster. Stallaren talte paa tinge, paa
kongens vegne. — Ogsaa torskefiskerierne og eg-værene var dengang som
nu en af Nordlands vigtigste rigdomskilder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
