Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
færdige, lod han dem arbeide mere for betaling. Derved tjente
de saa godt, at de kunde kjøbe sig fri paa et par aar.
Bondehøvdingerne regned sig for lige gode som Harald
Haarfagres efterkommere, fordi deres slegter var ligesaa gamle,
og fra de ældste tider havde de, hver i sine fylker, kunnet
træde lov og ret under fødder. Men nu vilde Olav ha fuldt
herredømme ogsaa over dem, og hvis de forbrød sig, fik de
retfærdig straf. Ofte brugte han dog magten, hvor et godt
ord endnu kunde ha gjort det.
Asbjørn Selsbane. Asbjørn hedte en rig bonde paa
Trondenes paa Hindøen. Hans far var en bror af Tore Hund paa
Bjarkøy, og hans mor var søster af Erling Skjalgssøn. Den gang
hans forældre var hedninger, havde de holdt tre store blot hvert
aar, men senere tre gjestebud i stedet, og Asbjørn vilde holde
ved med skikken; han var dengang 18 aar. Men saa kom
der daarlige aaringer. I to aar kunde Asbjørn greie gjestebudene,
uden at formindske sine huskarles tal; men det tredje aar
maatte han reise til Sydnorge, med 20 mand paa et staseligt skib,
for at kjøbe korn. Han kom til Karmøen og la til ved
kongsgaarden Agvaldsnes. Kongens aarmand der hedte Tore Sel.
Asbjørn spurgte, om han kanske havde korn at sælge; men Tore
kunde da fortælle, at kongen havde forbudt alt kornsalg, fordi
han agted at ta veitsler der om vinteren. Asbjørn sa hertil, at
han dog vilde besøge sin morbror Erling, siden han var saa langt
sørpaa ligevel; Tore bad ham se indom paa tilbageveien, og det
loved han.
Asbjørn kom til Sole og blev modtat paa det kjærligste; han
maatte sætte sig hos Erling i høisædet. Siden fortalte han om
sit erende, og Erling nævnte kongens bud. Men da udbrød
Asbjørn: «Sent faar man sandheden at vide. Fra min barndom
af har jeg hørt, at Erling paa Sole var den gjæveste af min mors
frænder; men nu hører jeg, at du ikke engang er saa fri mand,
at du kan raade for dit eget korn, som du vil!» Da saa Erling
paa ham og smilte: «I føler nok ikke saa meget til kongens
magt i Haalogaland,» sa han, «som vi lier sør paa, og du er nok
hel svær i dine ord hjemme; men det ligger i ætten. Lad os
nu drikke, imorgen kan vi kanske finde paa raad ligevel.» —
Næste dag lod Erling ham kjøbe korn af sine træler;
slige pligted nemlig ikke at lystre kongens bud. Han fik fuld
last, skiltes kjærlig fra Erling og for saa tilbage til Agvaldsnes.
Der kom Tore Sel med 60 mand. Asbjørn fortalte, hvorledes
han havde faaet kornet; men Tore sa, at han ikke brydde sig om
Aarmand: gaardsbestyrer; slige var oftest af ringe æt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
