Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et tændt lys foran ham om kvelden. Før havde man havt
stuer med jordgulv, og langild midt efter (aare-stuer).
Men Olav lod lægge sten- eller plankegulv i stuerne paa
kongsgaarden og satte sit høisæde paa tverjxdlen og en «røgovn» i
det ene hjørne. Naar den blev opvarmet om morgenen, holdt
stuen sig varm hele dagen. Derfor kom rMfOvn-stuerne
StllC fra Sogn o. 18ö(jj. Til venstre ser vi kun rn/omi. og til venstre tor den
igjen er stuedøren. — f lijoruet er en ro<l<>rn Under opildn ingen maatte stuedøren altid
være aaben, for trækkens skyld, og man maatte ha en vandbøtte ved haanden, saa man
kunde dæmpe ilden, om den trued med at antænde taget. Mellem røgovnen og \mwu
Sees heti li (slinden), som nekker tvers over huset og hindrer de to langvægge fra at glide
udover. I regn veir drypper det fra l.jaaren : derfor er gulvet stenlagt midt under den.
snart i brug paa Vestlandet, fordi der var lidet ved, og der
lindes de endnu i afsides bygder. Men i det skog rige
østen-fjeldske holdt de gamle aarestuer sig, indtil man omkring
1500 begyndte med peisestuer, der tillod bygninger i flere
etasjer. — I Sætersdtden og de tilgrænsende strøg findes
aarestuer den dag idag.
Etasje: et værelses høide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
