Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o o
Vikingetogene blev nu farligere end før og mindre
lønnende; desuden tog folk til at regne dem for at være syndige.
Høvdingerne for derfor nu heller i handels færd til udlandet
og havde sine skibe lastet med tørfisk, smør, skind osv. I)e
bytted til sig stasklær, vaaben m. m. — Flere af Norges
byer var maaske fra først af markedspladser, hvor folk bytted
sine varer, helst ved de store ting om sommeren; thi om
vinteren var sjøveien haard og landeveiene omtrent
ufremkommelige. Efterhvert fik saa markedspladsene en fastboende
befolkning, og da gav kongerne dem egen bylov og eget ting;
de trængte ikke mure som i sydlandene, da her var god lov
og ret, og folket i omegnen var bymændenes venner. — Olav
anla Bjørgvin, og (len blev siden Sarges rigeste by.
I byerne og de tætteste bygder var det dengang skik i
høitiderne, at mændene tog øl med sig og sad sammen og
drak, en aften hos hver. Naar de saa blev fulde, slos de.
Olav bestemte derfor, at ogsaa konerne skulde være med i
disse lag og passe sine mænd. Hvert lag havde fra nu af oftest
sin egen gildeskaale, som de eied ihop, og hvis en af
gildebrødrene kom i sygdom eller anden ulykke, skulde de andre
hjælpe ham. Siden blev det saa, at kjøbmændene havde sit
gilde, skrædderne sit osv. (skrædderlaug, skomagerlaug osf.).
Olav var en gudfrygtig mand, og han bygde mange kirker
og klostre. Nu ophørte træle-væsenet i Norge.
Hvilke byer var der paa den tid i Norge? Naar horer vi først om hver af dem?
i Olav Kyrres dage var Svein Estridssons søn Knut konge i Danmark
1080—108(5;. For at fremme kristendommen gav han kirken store
indtægter, og han lod lov og ret gjælde ogsaa stormændene. .Men bøndernes
skatter blev større. Da slog bønderne og stormændene sig sammen og dræbte
ham i en kirke i Odense, foran alteret, mens ban bad for sine tiender. Siden
kom der svære naar i landet. Det regned bønderne for at være Guds straf, og
Knut «den hellige» blev nu Danmarks landshelgen. Han blev dog ikke saa
anseet som Olav den hellige i Norge. Danmark tik egen erkebisp i Lund 1104.
Markedsplads: et sted, hvor folk mødes nogle dage til bestemte tider
for at bytte sine varer. — lijörgrin: Bergen. — (iilderne er vistnok tildels
en fortsættelse af de hedenske offermaaltider. Bisperne havde før været
omreisende; nu lik de faste og sæder bispekirker i Nidaros, Oslo og Bjørgvin .
— Klostre: store bygninger, hvor mænd, som vilde leve ugifte og fattige
og tjene Gud, bodde sammen; de kaldtes munker. Nonneklostre: klostre for
kvinder. De norske munker var mest udlændinger, forst engelskmænd, siden
tyskere. Klostrene var ogsaa herberger for reisende, og klostrene sørged for
herberger, hvor der ingen klostre var, f. eks. langs pilgrims-reiene til
Trondhjem. Læs om Hovedøens kloster i Rolfsens læsebog 111 s. 89.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
