Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og messer paa latin af Davids salmer. Vi lægfolk forstaar det
ikke og undertiden bellerikke presten selv. Men vakkert er det.
Og naar vi fra vor halvmørke plads nede i kirken ser op mod
det straalende lyse kor og hører presten synge de dunkle ord paa
en høitidelig melodi, da tænker vi i vor enfold paa himlens
lyse hal, hvor de fromme skal møde Gud og hans skinnende
engler og hore paa de fagreste sange til evig tid. Tilslut slukker
presten lysene, et- for et, til minde om disciplenes flugt i
Oetse-mane, og ottesangen er endt.
Høi messen begynder kl. 12. Da er der ogsaa megen
messesang, og hver gang vi hører Jesu eller Marias navn, tar vi
hatten af og slaar os for brystet. Om lidt begynder en prest at
præke, paa vort eget maal. Han truer os med helvedes pine,
hvis vi ikke vil omvende os. —- Efter prækenen gaar menigheden
rundt alteret og ofrer til kirken. Derefter er der atter messe,
og saa indvies alterens sakramente. Idet presten holder
brødet og vinen høit over hodet og synger indvielsesordene, falder
alle paa knæ og bér til sakramentet. Presten kysser nu, bedende,
dette og — klokkeren. Samtidig kysser alle mændene paa
mandssiden hverandre, og ligesaa alle kvinder paa kvindesiden, til tegn
paa, at de her er som søskende. Derefter nyder presten
sakramentet alene; menigheden gaar til alters bare én gang om aaret,
paaskedag. Siden messes atter nogle latinske bønner, og det hele er
tilende. — Efter høimessen døber presten børn. De er iført
hvide daabskjoler. Han møder dem i døren, dypper pegefingeren i en
krukke med viet salve og gjør korstegn paa deres bryst og
mellem skuldrene. Saa spytter han paa fingeren og smører dem
under næsen og i ørerne, og lægger en saltklump i deres mund.
Hele tiden mumler han latinske bønner og befaler djævelen at
fare ud af dem. Dette kaldes at prim-signe; før var de
hedninger og kunde ikke komme over kirkens terskel. Derefter
foregaar daaben i kirken omtrent som hos os, dog med det tillæg,
at presten efterpaa hører fadderne i fadervor og troesartiklerne
og paalægger dem at lære den døbte dem.
Aftensangen forløber omtrent som ottesangen.
Kirkerne stod altid aabne. Ogsaa om hverdagene gik fromme
folk ofte ind for at bede sit fadervor og Ave Maria. De ofred
da gjerne til presten et knippe fladbrød, en smørbut osv., og
han loved dem til gjengjæld Guds bistand.
Hvad ofred man til kirken".’ Hvad brugte den gaverne til?
At messe: ut synge stykker, som ikke er vers. Lægfolk: ulærde
folk. — At presten spvtted paa tingeren osv. skulde være en efterligning af,
hvad Jesus gjorde med den døvstumme Mark. 7, 32—:S7 . Man trodde den
gang, at de udobte børn var i djævelens magt. Om de dode. før de blev
døbt, skulde de derfor ikke begraves i kristen jord. -— Ave M. lat. vær
hilset M. en bon til jomfru Maria .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
