Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o /
Magnus Barfod (1093—1103).
Magnus, Olav Kyrres søn, var en urolig krop ligesom
Harald Haardraade. Naar hans venner advarte ham mod at
vaage sig for langt frem i striden, svarte han: En konge skal
tragte mere efter berømmelse end efter et langt liv.» I en
krig med skotterne la han Suderøerne under Norge. Da
han havde været konge i 10 aar, faldt han paa et tog i
Irland mod stor overmagt.
Hvilke erobringer havde Harald Haarfagre gjort i vesterleden ".’
Sigurd Jorsalfarer og Øistein (1103 1130).
I det indre af landet ligger bondegaarder i mængde rundt indsjøerne
Folket har overflod paa fisk. fuglevildt og alle slags vilde dyrs kjød. lie
retter sig samvittighedsfuldt efter den kristne religions forskrifter, og
forbrydelser blir straffet med haarde refselser. Fra alle verdens kanter
bringes rigdomme paa skibe til landet Den engelsk-normanniske
historieskriver Vitalis omkr. 1150).
Det var almindelig tro blandt de kristne i gamle dage,
at de vandt Guds yndest ved at besøge de steder i Jødeland
hvor Herren havde levet. Men der var nu de vantro tyrker
herrer, og de spotted og mishandled pilgrimmene. Da for
store hære fra Vesteurofxi for at jage væk tyrkerne (109(5
12<S1 . Krigerne fæsted et rødt kors paa sin høire skulder, og
derfor kaldtes de kors/are re. — Nordmændene vilde ogsaa
gjøre et korstog, og Sigurd, Magnus Barfods søn, drog
afsted med 00 herligt rustede skibe og rimeligvis omkr. 10 000
mand, som alle var frivillige. — Mens Sigurd var borte, styrte
hans bror Øistein hjemme og vandt alt folkets kjærlighed.
Han bygde fjeldstuer paa Dovre og rorboder i Lofoten, en
skibshavn ved Agdenes og mange kirker og klostre, og da
folket i Jæmteland hørte om, hvor godt han styrte, gav de sig
atter under Norge.
S ude roerne: Hebriderne. — Kfter skottekrigen klædte Magnus og lians
hird sig som skotterne, i kort kjortel, uden bukser, og deraf tik han sit
tilnavn. Om Norges vaaben, s. f>8. — Norge har nu antagelig 7
gange saa mange menneske]- som da, men vor hele hær er dog bare omkr.
60 000 mand. At Sigurds tog fik saa stor tilslutning, er neppe saa meget
et vidnesbyrd om religiøs begeistring, men heller om vore fædres glæde
ved at fare ud som vikinger. Fortællingen om jorsalfærden er forresten meget
upaalidelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
