Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Om Sigurds tog fortæller sagaen: Han for først til
England og saa langsmed Frankrige og Spanien. Der og i Middelhavet
v rimled det dengang af muhamedanske vikinger fra Xordafrika.
Sigurd holdt 8 slag med dem, seired altid og tog meget gods. Nogle
normanner fra Frankrige havde i de dage erobret Sicilien og Syditalia;
hos dem var Sigurd i gjestebud om vinteren. Derfra for han
til A kre og saa over land til .Jerusalem. Kongen i Jerusalem hedte
Balduin. Han holdt mange gjestebud for ham, viste ham selv den
hellige grav og alle de hellige steder og gav ham en spaan af
Herrens kors og mange andre kostbarheder. — Siden vilde Sigurd
besøge Myklegaard. Da han kom til jjar dane Iler strædet, stansed
han, skjønt han havde god bagvind. Men da han flk sidevind,
lod han skibene seile i række og rad nær land. Og folk stod paa
stranden og bisned» paa de forgyldte dragehoder og
purpurfarvede silkeseil, som skinned i solen. I Myklegaard lod
keiseren brede kosteligt klæde fra landgangen og lige til Guldporten,
som ellers bare blev aabnet for keiseren, naar han kom tilbage
fra hærfærd med seier. Foran Sigurds tog gik spillemænd.
Han bød sine folk at ride stoltelig ind i byen og ikke vise
forundring over al stasen. Sin hest lod han guld-sko. Den ene
skoen satte han bare løst paa, forat den skulde falde af under
indtoget; men ingen af hans mænd maatte se efter den.
Keiseren flk store tanker om Sigurds rigdom, og han hædred ham med
kostelige gjestebud og leke, og rige gaver.
Mange af normændene havde tat tjeneste i Jorsaleland og hos
keiseren. Sigurd kunde ikke vente, med de faa, som var igjen,
at slaa sig frem med sine skibe gjennem alle røverflaaderne
i Middelhavet. Derfor gav han skibene til keiseren og for saa
hjem den gamle handelsvei langs Donau til Bayern og derfra til
Danmark. En bror af den danske konge forærte ham et fuldt
rustet skib, og paa det seilte han tilbage til Xorge 1111), efter
at han havde været borte i 4 aar. Alle sa, at ingen havde faret
berømmeligere færd.
Efter Øisteins død blev Sigurd paa sine sidste dage
tungsindig og ofte helt vanvittig. Han døde 1130.
Hvem fortjener størst tak, Sigurd eller Øistein? — Hvorfor? Læs i sagaen
om Sigurds og Øisteins mandjevning. om Sigurd Hanessøn samt oin .[sluk Hane.’
1030 1130 Xorsres velmajrtstid.
1030 1035 Svein Knutsson.
1035- 1047 Mat/nus den gode.. Konge ogsaa i Danmark. Slagel paa Lyrskogshede.
Svein jarl.
1046 10GG Harald Haardraade. Einar Tambarskjælve. Krig med Danmark og siden
med England.
10tifi- 1093 Olav Kyrre. Røgstuer afløser Harestuerne paa Vestlandet. Vikingetogene
afløses af handelsfærder. Byerne i Xorge. Gilder.
1093 1103 Magus Barfod.
1103 1130 Sigurd og Øistein. Jorsalfærden. Fjeldstuer, havner, rorboder, kirker;
Jæmteland vindes.
Bisne: se en ting i stor forundring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
