Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
meise var, at herefter skulde det være hare kongen og hans
gode mænd, som gav nye love. Disse mænd var fra nu af
kongens eller rigets vand og havde erkebispen lii formand;
de traadte sammen, naar kongen vilde.
Magnus indførte den tids udenlandske viddevsh’ih’kev.
Lendermændene skulde kaldes baroner, og andre fornemme
mænd blev riddere. Baroner og riddere skulde hjælpe kongen
i krig, med alle sine mænd, tilhest. De regned sig for
fornemmere end de, som ikke havde raad til at møde i krigen
med best og rustning. Derfor blev de kaldt adelsmænd; de bar
guldkjæde om halsen og havde vaabeninerke paa sine
eien-dele. Hvis en svend udinerked sig, kunde han bli slaaet»
K væstad-lllisene fra Sætersdalen. Aare-stuen i midten skal v,-ere bygget 1(168,
peisestuen til høire o. 100 aar senere. — Aure-xtuen ser vistnok ud omtr. som de rige bønders
stuer omkr. lUOO. Iliirds loft høienloft , ."jomfrubur brugtes helt t’ra vikingetiden af ofte
som sengerum. Her paa billedet liar det stenmur under; först omkr. l.">no begyndte man at
bygge burene paa stabber stabbur
til ridder, af en anden ridder. Da maatte han love 1) at
være tapper, 2) at verge kvinder og svage og ,’i) at stride for
Gud og kirken. En ridder blev regnet for jevngod med 10
krigere tilfods. Men best og væbning kosted mange hundrede
kroner, og for at faa folk til at skalle sig saa kostbar
væbning, maatte kongerne gjøre ridderne næsten skattefri, og de
lik ogsaa store landstykker til len. Baronerne og ridderne
leied sine gaarder bort til leilccndinger, og slig lik de sig ind-
Gocle mænd: bisper og lendermænd. - Herregaard: lins og gaard,
livor der bor en lerre: adelsmand eg. hærmand .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
