- Project Runeberg -  Det norske folks historie fortalt for folke- og ungdomsskolen / [Første oplage] /
71

[MARC] Author: Ole Iver Knudsen Lødøen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

71

tægter. Men deres herregaarder var ikke endnu stort
staseligere end de største bondegaardene.

Adelsdøtrene blev kaldt jomfruer og kongsdøtrene frøkener. De
væved, spandt og broderte. — Især naar der var gjestebud,
mored man sig med lek. De unge riddere og jomfruer holdt da
hverandre i hænderne og dansed i riv g, mens de sang ridderviser til;
først sang en alene, og siden sang hele flokken, naar de kom til
versets sidste linjer, omkvædet. Viser om ridderes storverker eller
om trofast kjærlighed likte de bedst. Megen glæde vakte det, naar
af og til en omvandrende ridder eller sanger kom med en ny
riddervise og en ny dans. — Herregaardenes tjenerskab lærte snart
baade viserne og dansene. Saaledes kom de ud blandt folket, og
somme af dem findes der, ofte i børnenes leke, den dag idag.

Hvilke landslove havde Norge for Magnus Lagabøter? Hvem havde git dem?

Samtidig med Magnus Lagabøter leved Magnus Ladulaas, som var
Sveriges dygtigste konge i middelalderen. Han ogsaa tiltog sig ret til at gi
love, sammen med sine raader, og han indførte riddervæsenet i Sverige; i
Danmark var det indført tidligere. 1 ]’282 blev den danske konge Erik Glip
ping nwdt til at gi et dansk rigsmøde den første danske haandfæstning:
lov om stormændenes og folkets ret. Fra 13*20 af maatte omtrent hver eneste
nv konge, før sit kongevalg, gi stadig større rettigheder til stormændene, —
helt til 1660.

En Olavsmesse ved 1300.

Der kommer krybende / krøbling-skarer /
(il kongens grav, / gaar karske tilbage. /
Blinde og stumme / søger der hjælp;
svn og tale straks dem gives.

Torarin Lovtunge i Svein Knutssøns tid.)

Det er 28 juli, olsok-aften. Trondhjem har da endnu
bare almindelige røgstuer; men byens omtrent 20 kirker og klostre
er prægtige, og over dem alle straaler domkirken, som netop er
færdig. — Ind over fjorden stævner hundreder af baader fra alle
Norges fjordbygder. Der er ogsaa enkelte fartøier, som er
kommet over Bergen, helt fra England og Frankrige, eller over
Tønsberg, fra Tyskland og Danmark. Ombord er fromme pilgrimme
— eller varer, som skal sælges ved messen. Langs alle landeveier
bevæger folkeflokker sig frem, ridende og gaaende. Fra det
søndenfjeldske kommer de gjennem Gudbrandsdalen over Dovre, hvor
kong Øistein bygde fjeldstuer, mest for deres skyld. Fra Sverige
gaar veien langs Klara-elv over Østerdalen og Kendalsskaret.
Endnu i vore dage, efter 400 aars forløb, viser deres vei sig
som en optraakket sti i fjeldtørven. Her og der kan man kanske
se en halt, som arbeider sig moisommelig frem paa sine krykker,

Ridderviser: f. eks. Dalebu Jonson. Jeg lagde mig saa sildig. Herr
Villemand o. m. ti. Folkevisedansene beg. i vor tid atter at komme paa mode.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:49:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nofolkhi/1905/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free