- Project Runeberg -  Det norske folks historie fortalt for folke- og ungdomsskolen / [Første oplage] /
5

[MARC] Author: Ole Iver Knudsen Lødøen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sterke bymure og krigsllaader.
Ret som det var, kriged de
mod Nordens lande, og næsten
for hver gang fik de større ret

O O

— lige til omkring 1500. Men
byerne i Norden vedblev at være
fattige.

Omkring 1200 begyndte den
kristne tyske adel at drive de hedenske
vender i Nordtyskland (I s. 5)
østover igjen, og med adelen fulgte
tyske kjøbmænd og bønder. De
uafladelige feider gjorde, at de tyske
adelsmænd blev flinkere i krig end
adelen i Norden. Derfor leied de
danske konger dem, naar der var
ufred, og betalte dem med at gi
dem af sine godser at styre.
Nordens adel syntes, at tyskerne var
svært fornemme, og prøvde at ligne
dem. Samtidig flytted der ind
mange tyske handelsmænd og
haancl-verkere, og alt dette gjorde, at
særlig Danmark ble c halv tysk i love
og tungemaal.

Hvorfor kunde ikke kongerne betide de
tyske krigsfolk med penger? Hvorfor ilyt
led der ind saa mange tyske haandverkere?

Hvorfor vilde folk ha dem. fremfor de
indfødte ?

Anubrnst. Buen er af staal,
snoren at hamp, skjæftet at’ trå’. Naar
armbrøstet skal spændes, sætter man
foden i skjæftets bøile og anbringer saa
spa-nderen paa skjæftet (tegn. til linire :
derefter dreier man paa veiven. Skuddet
løses af ved hjælp af den lange aftrækker.

Armbrøstet brugtes i Norden i den
senere middelalder. De gamle træbuer
uden skjæfte brugtes dog ved siden af
hele tiden, fordi de var billigere og
hurtigere, skjønt naturligvis ikke saa farlige.

Dronning Margreta (i 387—1412). Erik af
Pommern (1397—1442).

Fra 1333—1340 var der ingen konge i Danmark. Landet var pantsat
til og styrtes af den «den kullede greve» Gert af Holsten o. ti. Men Gert
blev dræbt af Niels Ebbessøn ; Valdemar Atterdag blev konge og samled
riget paanyt 1340—1375 .

Margreta var datter af kong Valdemar Atterdag i
Danmark. Hun blev strengt opdrat og lik f. eks. ofte ris. Som
voksen kunde hun lægge dybtænkte planer; men hun vented
med at gjennnemføre dem, til den beleilige tid kom, og faren
pleied at sige: «Vorherre tog feil, da han gjorde hende til
kvinde. Margreta blev gifl med Norges konge Haakon
Maqnasson (1355- 1380), da hun var 10 aar gl. Da hun saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:49:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nofolkhi/1905/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free