Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C)
var 23 aar, døde hendes far, og 5 aar senere hendes mand.
Hendes unge søn Olav Haakotmson blev da, i 1380, konge
over baade Norge og Danmark, som fra nu af var sammen i
434 aar. Men Olav døde 1387, og med ham misted Norge
sin anden kongeæt (folkungerne 1319—1387); Margreta
styrte begge landene fremdeles.
Kongen i Sverige dengang hedte Albreh’t af Meklenborg.
Den svenske adel trued liam til at gi den første snenske
Iraand-fæstning, og adelsmændene blev nu Sveriges virkelige herrer.
De tvang bønderne og bymændene iil at betale ulovlige skatter,
og de for frem mod hverandre med mord og røveri. Da saa kong
Albrekt prøvde at bli herre over dem igjen, valgte de
Margreta til regjerende frue og husbond» i Sverige, og saaledes blev
A’ordens tre riger forenet første gang. Men bønderne, især i
Danmark, lik det stadig værre med skatter og grusomme love.
I 1397 lik Margreta sin frænde, Erik af Pommern, kronet
i Kalmar til konge over alle tre riger, og Nordens forening
under Margreta er blit kaldt Kalmarunionen. Margreta
styrte landene til sin død (1412).
En del af bønderne eied dengang sine gaa rd er selv og
betalte skat til kongen. Men stadig flere gav efterhaanden
gaardene til nærmeste stormand og betalte skat bare til ham. Slig
minked kongens indtægter og dermed ogsaa hans magt. Margreta
tvang derfor stormændene til at gi fra sig igjen de gaarder, som
de havde tilegnet sig sidst. — Hun vilde smede de tre riger
sammen til ét. Derfor satte hun paalidelige danske og tyske
mænd til høvdinger i Sverige og Norge, og alle tre riger styrte
hun fra Danmark af.
l’aa Margretas tid var Xordens adel nøie sammenknyttet ved giftermaal.
.Mange havde sine godser i alle tre riger og var omtr. uden fædreland; thi
<1 ■ tænkte kun paa at gjøre sin egen slegt rig, og de regned sig for kongens
ligemænd. — Union : forening. Man regner, at. Norge i 1397 havde mindre end
300 000, Sverige og Finland til Gøtaelv og Kalmarsund 600 000 og
Danmark 000 000 indb. Danmark var altsaa mindst ligesaa sterkt som de to
andre lande tilsammen. — Kongeætten i Norge regned man for uddød.
Derfor kunde Margreta bli valgt til dronning, og derefter blev saa arveloven
atter gjældende i hendes slegt. Norge regned man altsaa fremdeles for et
arverige (i. Storm . Flere af Norges konger i den følgende tid blev dog
lige-vel valgt af Norges rigsraad). I Sverige og Danmark havde vistnok
stormændene ret til at vælge til konge, hvem de lysted. Men for at holde ved
lige foreningen med Norge, valgte de stadig kongens nærmeste arving. —
Margreta var meget gudfrygtig paa sin tids maade, og da hun laa paa sit
sidste, gav hun store gaver til kirker og klostre og sendte ud 8:5 pilgrimme
til 48 forskjellige hellige steder for at bede for hendes sjæl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
