Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/
Ev ih- af Pommern (1397—1442) prøvde at mindske
adelens magt, ligesom Margreta. Han fandt paa at kræve
skat af de fremmede skibe, som seilte gjennem Øresund, og
dette blev siden en af danskekongernes vigtigste indtægter.
Kjøbenhavn gjorde ban til rigernes hovedstad, og danske og
svenske kjøbmænd begyndte nu at kappes med tyskerne. —
Men det var en urolig tid. Nogle tyske sjørøvere,
«fetalje-brødrene , sværmed om baade i Nord- og Østersjøen; de kaldte
sig «Guds venner og alles fiender». To gange plyndred de
Bergen, og skjønt Erik af Pommern var konge over tre riger,
kunde han ikke vinde over dem, for hansestæderne hjalp til.
Til slut blev, han saa lei af alle sine vanskeligheder med
at styre de tre riger, at han forlod alt sammen og drog til
sin faste borg paa Gotland (1437). Da han derpaa blev afsal
som konge, begyndte han at drive sjørøveri; siden maatte
han dog rømme til sit hjemland Pommern og leved der sine
sidste aar.
Efter ham blev Kristoffer af Bayern konge over
Norden (1442—1448).
Engel brekt Engel brekt ssou i Sverige. Engelbrekt eied et
kobberverk i Dutarne i Erik af Pommerns tid. — De danske
mænd, som Erik dengang havde sat til fogder i Dalarne, drev ind
skatterne med samme strenghed, som de var vant til i Danmark.
Ja, der fortælles, at en foged engang hængte op 5 mand efter
hænderne og tændte ild under, til de var kvalt af røgen, og
han satte frugtsommelige koner for høilæsset. De danske bønder
stod saa lavt, at de fandt sig i sligt, men ikke de frie svensker, og
Dalkarlene vilde fare mod fogderne straks og dræbe dem; men
da sa Engelbrekt: «Först skal vi klage til kong Erik, slig som
Sveriges gamle lov siger, og hjælper ikke (let, saa faar vi hjælpe
os selv! To gange for han nu til Danmark; men kongen viste
ham bort med vrede. Da gik Engelbrekt og dalbønderne mod
danskernes faste borge, og flere svenske adelsmænd hjalp til,
dels for at faa de fordrevne fogders embeder, og dels fordi de
haded Danmarks o ver\\ e r r e d ø m ra e. Snart var Sverige friet fra
danskerne. Saa holdt man et rigsraad i Arboga (1435), og der
mødte ikke bare adel og presteskab, men ogsaa udsendinger fra
bønderne, for første gang i Sveriges historie. Engelbrekt var
nu landets mægtigste mand; men han blev snigmyrdet af en
misundelig svensk herre, og danskekongerne gjorde endnu i lange
tider krav paa at raade i Sverige. En rigsforstander var dog oftest
A
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
