Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
som høvdinger paa rigets tre
fæstninger, Bergenhus, Akershus og liaahus,
og da var det til ingen nytte for folket
at gjøre opstand; saa svagt var Norge
iki hlit. — Kristian gik mod bønderne
med en hær. 1 lerlog faldt, og de
mægtigste bønders hoder blev sat paa lange
stager udenfor Akershus og var at se i
over 30 aar, Herlogs hode med
jern-krone paa. — Ogsaa liere andre
bondeopløb kued Kristian med strenghed.
Dyveke. Engang, fortæller sagnet,
gik hertug Kristians kansler, Erik
Valkendorf, i Bergens gader for at se paa den
store handelsrørelse. I)a la han merke til en tyk kone, som stod
i en bod og solgte bagverk. Hun havde rødt ansigt og hængende
kinder, men kloge øine. Ved siden stod hendes datter Dgveke,
og hun var vidunderlig vakker. Kansleren gav sig i snak med
dem og fik vide, at de var fra Holland. — Kort efter kom
hertugen til Bergen. Byen holdt gjestebud for ham paa raadhuset,
og kansleren sørged for, at Dyveke ogsaa blev indbudt. Kristian
dansed med hende og blev meget forelsket. Han tog hende og
moren med til Oslo, og siden, da han blev konge, til Kjøbenhavn.
Ja, han sendte dem ikke engang fra sig, da han senere blev gift
med en søster af Europas mægtigste hersker paa den tid, keiser
Karl 5 i Tyskland og Spanien. Dyveke døde nogle aar efter
meget pludselig; men moren vedblev at være Kristians raadgiver,
og mange af hans love har hun havt en vigtig andel i.
Det Stokholm ske blodbad (1520). Da Kristian 2
var hlit konge, drog han ind i Sverige med liere hære. Han
seired og blev kronet i Stokholm med stor pragt. Ivfterpaa
holdt han et herligt gjestebud paa slottet i 3 dage. Men den
4de dag befalte han de svenske stormænd at møde paa slottet
igjen. Der traadte Sveriges erkebisp frem og forlangte, at de
skulde straffes for kjætter i, fordi de havde ført krig mod
ham og danskerne. 1 dansk og 13 svenske geistlige skulde
Kansler: kongens skriver, opbevarte kongens segl, oftest en geistlig.
— Dyvekes mor, Sigbrit, var grov, hevnsyg og partisk, men tillige dygtig. —
Kjetteri: s. 23.
Kristian ’1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
