Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
dømme i sagen, og de gav erkebispen medhold. Men alle
blev forfærdet, da kongen bestemte, at de skyldige skulde dø,
og omtrent 100 af Sveriges stormænd blev halshugget paa
Stokholms torv. Dette ligger høit, og da der kom regnveir,
randt blodet gjennem gaderne. Kristian dræbte ogsaa mange
stormænd rundt om i det øvrige Sverige, og forfærdelse og
raseri greb hele folket. Men den unge adelsmand dustar
Vasa kom sig un da. Han lik med sig dalkarlene mod
danskernes borge, ligesom Engelbrekt tidligere, og snart var
danskerne jaget ud af Sverige for sidste gang. I 1523 blev
Gustav Vasa Sveriges konge.
Hvorfor vikle Kristian 2 ha Sveriges adel af veien ’.’
Kristian 2 jajjes bort 1523. Naar Kristian 2 og
de andre unionskonger vilde føre krig, kunde de ikke greie
sig med sin egen lille rytterhær; men tie maatte faa hjælp
hos sine bisper og adelsmænd med deres svende. Men blev
saa stormændene kjede af ufreden, reiste de kanske hjem,
uden at be kongen om lov, og derfor var det sjelden, at
krigene kunde føres med kraft. Derfor prøvde Kristian at
gjøre adelsmændenes og bispernes indtægter mindre. Han
forbød saaledes dem og bønderne at føre varer ind og ud af
o o
landet; det skulde alene kjøbnuvndene i byerne ha lov til; thi
da tjente disse saa godt, at han kunde kræve større skatter af
dem og gjøre sin egen krigshær sterkere, ja, kanske han endog
kunde knække stormændene helt. Ogsaa bønderne gjorde
Kristian det bedre for. Hans love var saa gode, at de, i mange
stykker, ikke blev gjennemført før 250 aar senere. De fleste
af dem kom ud i tiden lige efter det stokholmske blodbad;
thi da trodde han, at han havde skræmt stormændene for
lange tider. — Men saa sendte rigsraaderne i Jylland ham et
brev om, at de ikke længer vilde ha ham til konge. Havde
han da gaaet mod dem straks med en hær, vilde han kanske
ha seiret. Men isteden blev han fuldstændig modløs og bragte
O O o
hustru og børn og alle sine kostbarheder ombord i skibe og
seilte til Holland for at faa hjælp hos keiser Karl 5. Saa
Slig grusomhed, som Kristian 2 udviste, var dengang alm. blandt
Europas fyrster. Han trodde vist, han gjorde ret: ialfald merked man ikke
i hans senere liv, at han angred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
