Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
at skjires eller renses fra synden. Men hvis lærde mænd»,
som prester og munker, læste bønner for hans sjæl (sjælemesser),
saa slåp han fortere ud af pinen og ind i himmerige. —- Folk
var den gang ustyrlige; de begik mord, ret som det var,
omtrent som i den hedenske tid; men desto større var ogsaa
angeren, naar den kom. Hver time paa dagen ringte
kirkeklokkerne for at minde folket om dødens alvor. Naar et ligfølge
drog til graven, sang de salmer for hver gaard. Altid var man
omgit af dødsfare: af krig og mon f af farsotter, som ofte rev
hort hvert 3dje menneske. — Kun
kirken havde trøst og raad mod alt dette, og
derfor var ogsaa dens magt over folket
stor. Vistnok prøvde somme at døve sin
rædsel paa egen haand i svir og drik;
men de Heste søgte sin hjælp hos
kirken. De gjorde pilgrimsreiser til hellige
steder i fjerne lande, de bar relikvier
paa sig nat og dag. Og naar de laa
paa sil sidste, gav de penger eller
jordeiendomme til kirker og klostre,
for at prester og munker skulde læse
sjælemesser for dem, jo liere, des bedre
(s. (i). Paa denne maade, og tillige
ved tvang og trusler, naar det var
nødvendigt, havde kirken faaet en
masse gaarder, ofte hele prestegjeld.
De enkelte geistlige skulde, efler Kristi
eksempel, «intet eie». Men de havde
kir! •æns rigdomme til frit brug, og derfor kunde de leve
i skammelig overdaadighed. Ofte var der trætte og strid
mellem bisper og erkebisper, mens mænd inden den lavere
geistlighed endog kunde møde frem drukne i kirken; ja,
de skjeldte endog paa hverandre og slos der ogsaa. Men
saa slet som i sydligere lande blev den norske geistlighed
ikke. — Ved siden af al raaheden var der dog ogsaa megen
Endnu bruger man i afsides bygder, naar man bringer en død til
graven, at synge et salmevers for hver gaard eller husklynge, som toget
kommer forbi. — Kirken: geistligheden.
En tiggermunk
[franciskaner, graabroder, med graa
kappe.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
