Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
ivrig gudsfrygt. Tiggermunker, især dominikanere, var at træffe
overalt, hvor der Aar folkeansamlinger. De gik i sort kappe
og hætte, ofte med haarskjorte nærmest kroppen, med et reb
knyttet om livet, istedenfor belte, og med bare fødder. Kanske
viste de frem sin ryg, som de havde pisket tilblods til Guds
ære, og prækte saa i halvt vanvittige skrig 0111 Guds vrede,
om hans kjærlighed, naar man omvendte sig, om de hellige
mænds mirakler osv. — Geistlighedens verdslige magi var
stadig blit større. Tilslut havde kirken egne love og
domstoler, eget sprog (latin), og var fli for skat. De var en
ståt i staten. Kirkens høvding, erkebispen, stod ved siden
af kongen i anseelse og havde en hel svendehær til sin
tjeneste i krig. Bisperne stod ved siden af de mægtigste
adelsmænd i rang. — Det var munker, som indførte ordentlig
havedyrkning hos os, f. eks. i Hardanger.
Hvad har du før hort om de katolske prester? — og munker? 11 vad godt
ud-retted den katolske kirke i Norge?
15» Adelen. Ved Sverres og Haakon Haakonssøns
Lampe havde stormændene i X orge mistet magten over folket i
sine fylker, og de kunde heller ikke længer vinde rigdom ved
viking eller krig. Men ligesom før søgte de unge
stormands-sønner til kongehoffet for at lære høvisk opførsel, slig som
der fortælles i Kongespeilet; siden satte saa kongen dem til
at styre fylkerne, og paa denne maade kunde de endnu holde
sin anseelse oppe. — Men saa lik Norge udenlandske Longer. Fra
da af maatte de norske stormandssønner ved bollet kappes
med de unge svenske og danske herrer, og da disse var
baade l igere og fornemmere, lik de de rigeste embeder ogsaa
i Norge. Herefter havde den norske adel bare én sikker
ind-ta^gt, nemlig afgiften af de gaarder, som de leied ud til
lei-lændinger. Men denne afgift var meget mindre i Norge end
i nabolandene, fordi her var fattigere næringsveier. Mange norske
adelsmænd nødtes derfor til at leve tarveligere og tarveligere
og blev tilslut bønder. Andre lykkedes det at opretholde, ja,
kanske endog forøge sin rigdom paa den maade, at de
gifted sig med nære slegtninger; men disse giftermaal ødela
Tiggermunk: munk, som tigger sig frem gjennem landet — forat præke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
