Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
slegternes kraft. Paa Kalmarforeningens tid var der derfor
bare faa adelsætter igjen i Norge. I)e eied uhyre jordegodser,
ofte over 1000 gaarder; men deres indtægter var ligevel mindre
end adelens indtægter i nabolandene. Og de var evneløse og
svage. Det norske rigsraads formand, erkebispen, var i
grunden landets eneste folkehøvding efter 1319. Hver gang de
i rigsraadet skulde afgjøre Norges skjæbne, endte det gjerne
med, at de gjorde, som den indflyttede danske adel vilde.
Hændte det saa, at norske adelsjomfruer blev arvinger til
store rigdomme, da gifted de sig helst med danske adelsmænd,
fordi disse gjaldt for at være finere end de norske, livor
fattige de end var. Saaledes blev Norges adel tilslut næsten
helt dansk, og ligesom borgerne og bønderne brød den sig
lidet om, enten landet blev ved at være et eget rige eller ei.
Norge var lig et vrag som driver for alle vinde.
I Sverige og især i Danmark var adelsslegterne talrigere end
i Norge. De havde større skattefrihed og svære indtægter; ja,
under Kristian 1 fik de endog ret til at føre krig paa egen haand.
Derfor var deres slotte omgit af sterke mure og vandgrave. De
leved i fyrstelig pragt, og naar de gjorde reiser, var de omgit af
talrige svende tilhest. Kongen var igrunden bare den
mægtigste adelsmand.
i1. Komlenie. Agerbrug og fædrift var fremdeles de
vigtigste næringsveier i Europa. Mange bønder eied sine
gaarder selv, fra først af: men i Danmark og flere andre lande
maatte de efter hvert gi dem fra sig til nærmeste geistlige
eller verdslige stormand og bli leilændinger (efter 1200).
Da saa handelen vokste, efter korstogene, begyndte
stormændene at kappes i stas, og derfor fik bønderne det værre
og værre med skatter. De blev til slut mange steder
behandlet som dyr, med hug og slag, og de maatte betale i
afgift alt, som ikke akkurat gik med til det usleste livsophold.
De leved i utøi og liller og spiste svinemad, ja, deres herre
Naar nære slegtninger gifter sig sammen, blir børnene ofte svage, baade
paa sjæl og legeme, og slegten dør snart ud. — Der var dog fattige
adelsmænd ogsaa i nabolandene, og kun hertugerne i Sønderjylland kan sammen
lignes med de tyske lensmænd — i uafhængighed. — De frie bønder i
sydlandene maatte gi fra sig gaardene for at faa beskyttelse hos nærmeste
herremand — mod andre herremænd samt mod alle røverflokkene den gang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
