Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
Urensligheden er forfærdelig. Inde i stuerne færdes
gaar-dens hønseflok, samt svin og kalver, mens de er smaa. Siden maa
dog svinene holde til ude i gaden sammen med flokker af skidne
herreløse hunder. Ud til dem kaster man gjødsel og urenstighed,
slagteraffald osv. Vandet i brøndene blir derfor udrikkeligt, især
<—> o j
i flade byer, og stanken en varm sommerdag er knapt til at
holde ud. Farsotter herjer derfor forfærdelig. De døde begraves
i kirkerne, som med alle sine raadnende lig blir byens
smittekilde. Undertiden kan byens halve befolkning dø ud paa ét aar.
— Ved siden af pest er ildebrand folkets værste ris. Smede
og bagere maa derfor drive sit haandverk udenfor byen, og
mænd farer rundt i husene og snuser efter, om der er farlige
ildsteder. De, som har været uforsigtige med varmen, blir
undertiden dømt til døden. Naar der bryder ud ildebrand, ringer
man med alle kirkeklokkerne, og enhver maa møde op med bøtter
og økser. Men ligevel er de tjærebrædde tætpakkede
tømmer-huse oftest ikke til at slukke, og i løbet af et 10-aar kan samme
by brænde helt, endog flere gange.
Udenfor byen, paa en haug eller et nes, ser vi kanske
en ærværdig bispe- eller kongsgaard, med vandgrave og tykke
mure udenom, og tinder og taarn indenfor. Fra først af
stod nemlig byerne under en geistlig eller verdslig stormands
beskyttelse. Men saa begyndte borgerne i de sydligere lande at
danne foreninger, som blev kaldt gilder eller taug kjøbmandsgilder,
skomagerlaug osv.). Der raadslog de om byens vel, og de tiltvang
sig lidt efter lidt ret til at ordne byens anliggender, som de selv
vilde. Til dette valgte de ei raad, der bestod af de rigeste borgere.
Det var nu, at borgerne tog paa sig at forsvare byen i krig. J
(/ilderne og laugene bestemte de, hvor n/angr kjøbmænd, skomagere osv.
der skulde være i byen, hvad hver rare skulde koste m. m. Vilde
en f. eks. sætte sig ned som kjøbmand, maatte han vente, til
der blev plads ledig i gildet. — Ofte mødte gildebrødrene i sin
forsamlingsstue, med hustruer og døtre, og holdt kalks og
kommers med dans og lystighed. Men præcis kl. 9 om aftenen
slutted de. — I Norge var det først senere, at borgerne ordned
sig med laugsvæsen og flk en mere agtet stilling.
Fra et af Kjobenhaens stræder kjørtes i 1078 en mødding paa 214 læs.
Fra 1550—1600 var der i Norden 13 farsotter, som hver varte liere
aar. Til gjengjæld var /-5 børn i liver familie noksaa almindeligt. — I 00
aar (1540- 1000J brændte ’tfj norske og danske byer, somme endog flere gange.
Af dette vil forstaaes, hvorfor salmer og kirkebønner fra den tid taler saa
meget, foruden om krig og hunger, tillige om pest og ildebrand. — Egernes
raad Uk længe stadig større magt, og enkelte byer i Syd- og Mellemeuropa
blev endog helt uafhængige republiker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
