Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Tidsskiftet ved aar 1500.
Hvilke deler af verden havde europa-erne kjendt til før 1500"?
Omkr. aar 1400 erohred tyrkerne mange lande rundt det indre
.Middelhav", og ret som det var, rø ved de varerne, som var underveis fra Indien.
Men selv om India-varerne kom heldig frem, hl ev de svært dyre, fordi de
maatte bringes saa langt over land og gaa mellem saa mange kjøbmænd,
som alle skulde tjene. Da nu kompasset var blir kjendt, og sjøfolkene
derfor kunde vaage sig ud paa selve storhavet, begyndte mange at lede efter en
billigere India-vei. Genueseren Kolumbus, som da var i Spaniens tjeneste,
seilte saaledes vestover og kom til Amerika (1492), og 6 aar efter fandt
portugiserne frem søndenom Afrika til Indien. Først nu lærte europæerne
at kjende jordens størrelse, og herefter tog verdenshandelen nye veier
(over verdenshavene). Portugiserne og spanierne og siden hollænderne og
engelskmændene blev de flinkeste handelsfolk; men det gik tilbage med
byerne langs de tidligere handelsveier (Italiens byer, hansa-byerne).
Soldaterstraffe i leieliærens tid. Munker forbereder de dømte til døden;
soldater med hellebarder holder vagt.
Den store handelsrørelse efter korstogene gjorde, at folkene i de
forskjellige lande kom mere sammen og berte af hverandre. — I 14-53 tog
tyrkerne Konstantinopel. Mange lærde mænd flygted da til Italien og havde
med sig de gamle græske og romerske vismænds skrifter. Nu var ogsaa
bogtrykkerkunsten opfunden af Guttenberg i Mainz 1440), saa man
kunde bringe kundskaberne hurtig ud blandt folk. Alt dette gjorde, at
mange nu begyndte at forstaa, hvor feilagtige og uforstandige pavens og
hans presters og munkers lærdomme var i mange stykker. Da var det, at
den tyske munk og bøiskolelærer dr. Martin Luther i Wittenberg 1483—
1546) gjorde sig til ordfører for alle dem, som var misfornøiet med paven
(1517). Luther præked, at folk skulde tro om Gud, ikke det paven befalte,
men det, som bibelen og deres egen samvitighed sa, og presterne Zwingli
(† 1531 og Kalvin († 1564 i Schweiz lærte omtr. ligedan. De som holdt
med paven, blev kaldt katoliker, de andre pyr ote st ant er.
Efterat Amerika var opdaget, kom tobak og poteter derfra til Europa.
Sukker, kaffe og bomuld blev plantet i Amerika og trivdes saa godt, at
store masser kunde føres til Europa og bruges af hvermand, istedenfor som
før bare af de rigeste. — Professor: høiskolelærer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
