Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tl
kaldtes Ihijeskihc. De havde tiere master og mange seil. som var surret fast
med dere hundrede tauge. Derfor maatte der mange heldige skild til for
at stanse et linjeskib. — Hver flaade havde en reserrejtaa<t’c, ogsaa i linje,
et stykke bagefter og desuden mindre skibe, som skulde speide, bringe
bud osv. — Under sjøslaget gled de to kjæmpende skibslinjer frem
jevnsides, for bugnende seil. med flagrende flag og vimpler, og de gav glatte
lag mod hinanden, saa hurtig de orked. Den flaade, som manøvrerte bedst
og skjød sikrest, seired ofte. selv om den havde mindre baade af folk og
kanoner.
Fortæl om alt det, som du nu tiar hei t var en folge af korstogene.’
Hvorledes havde kongerne maattet betale adelen for at laa hj.elp af deres ryttere?
Hvorfor var adels-hierene saa upaalidelige? Hvorledes fik lejesoldaterne sin Inn?
Hvor henge lystrede (le sin konge?
Kristian 3 (1034—ir>59); kirkereformasjonen
i Danmark og Norge.
«Xorge var i 153G et land med en faldefærdig, splidagtig
kirke, næsten uden rigsraad, uden hær og flaade, med maadelige,
latinskoler, en glemt gammel litteratur, forældede love, kun én
by og med 300 000 bonder. som var lige glade, enten landet
var eget rige eller ei.» .1. K. Sars.
Da Fredrik 1 døde, begyndte borgerne og bønderne i
Danmark krig mod adelen for at faa igjen den fangne Kristian 2,
og de lik hjælp af hansestæderne, som nu tænkte at
vinde igjen sin gamle magt ( Grevens feide ). Men saa valgte
adelen Fredrik l’s søn, Kristian .’i af Holsten, til konge.
Han kom med en Ieiehær fra Holsten, og liere tusen
borgere og bønder blev henrettet. — Kristian ’A havde været
tilstede i Worms, da Luther forsvarte sin lære, mens den
tyske keiser og Europas fornemste mænd hørte paa. Siden
den gang havde han likt Luthers lære godt, og da han nu
var blit konge i Danmark, lod han i Guds navn bisperne
ta ved vingebenet (: fængsle), og siden holdt han en rigsdag i
Kjøbenhavn l~>-’i(i. Den danske adel, som mødte der, var
ræd for Kristian og hans tyske Ieiehær; derfor lik han ordne
alting, som han selv vilde. Det blev saaledes bestemt, at Luthers
lære skulde indføres; men kirkens eiendomme skulde kongen
og adelen dele mellem sig. Kongen skulde være landets
øverste bisp, sætte ind prester og lønne dem af statskassen.
Istedenfor paven blev det Luther, som folket herefter maatte
li ese r cv: nod-hjælp. (Hatte Imj: skud fra hele skibssiden paa en
gang. Mn i torre re: svinge skibene, saa de ligger godt til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
