Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
Protestantiske lande er. Nordtyskland, Norge, Sverige og Danmark,
Finland. England, Skotland, Holland og Schweiz. Romersk-katolske
lande: Frankrige, Spanien, Portugal, Italien Sydtyskland. Belgien og
Østerrige. Græsk-katolske: Rusland og Balkanhalvøen. De græsk-katolske havde
först patriarken i Konstantinopel, men nu russekeiseren til øverste bisp. —
Samtidig med Luther leved de store italienere, maleren Rafael (1483—1520;
og arkitekten og billedhuggeren Michelangelo (Mikjelansjelo, 1475—1564),
som var mester for Peterskirkens kuppel.
Om krudtets virkning paa krigsførelsen.
Fra omkr. 1350 begyndte krudt at komme i brug. og børser og kanoner blev
efterhvert saa forbedret, at riddernes rustninger ikke kunde staa sig mod dem.
Adelens rytterhære kunde herefter ikke gjøre stort større nytte i krig end
fodfolket, og det gik tilbage med ad eisfyrsternes magt. — Da nu folk begyndte
at føre ud og fore ind varer, mere end før, fik kongerne store toldindtægter, og de
brugte dem til at ruste ud fodfolk for, som baade var paalidelige og meget
billigere. For hver krig sendte de nu ud officerer for at leie soldater, ofte i fremmede
lande. Naar hververen kom til en by, stilte han sig kanske paa torvet og
lod rulle frem vin- og øltønder. Hans trommeslager og trompeter stemte
op med en krigs marsj, saa mange mænd og alle byens unger samled sig
rundt. Siden forklarte hververen, hvor herligt soldaterne havde det,
og spurgte, om ingen vilde la sig leie. De mænd. som nu tog mod
fæste-penger , lik vin og ol. Hververen kunde herefter kommandere over dem —
og skyde dem, hvis de prøvde at rømme. — Soldaternes tjeneste var haard,
med tung væbning og grusomme
straffe, naar de forsaa sig. Men
fortjenesten var bra, og stadig
vanked der drik og moro. De
ledige soldater slog sig ofte paa
røveri, indtil næste krig.
Krigsskibene bvgde man
fremdeles af træ, men meget
større og sterkere end for, forat de
skulde kunne bære mange tunge
kanoner og ligevel holde od stor
mene paa verdenshavet. Ofte
havde de 2 — 3 dæk og 0—700
mands besætning. For hvert
dæk var der i siden en række
kanonporter, som kanoner ståk
ud af, ofte 90 paa hele skibet.
Faa af kanonerne kunde rettes
fremover og bagover. Forat
tienden ikke skulde faa angribe
der, seilte de store skibene, det ene bag det andre, i en lang linje, og de
Underofficer: underbefalingsmand. Officer, overbefalingsmand, i gamle
dage helst af adel. I vor tid gjennemgaar underbetal underofficerskolen og
overbefal krigsskolen. — Hverve: leie soldater. Ofte benytted man ogsaa
presning: man tog folk til soldater med magt. I England og Xordarnerika
bestaar hæren af leiesoldater den dag idag. Bønderne i Danmark og tien»
sydligere lande var hilt saa forsultne og rædde, ved adelens tyranni, at de
ikke dudde til soldater. –- Langskibene i Norden gik af brug omkr. 1400—
1450. Isteden brugte man nu en tid galeier; de dreves frem med aarer og
seil og havde kanoner i for og bagstavnen. Oaleierne blev senere afløst af
linjeskibene.
Orlogsskibet .«Xorske løve" fra Kristian
Ides senere tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
