Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
svar, og for at faa fred maatte Fredrik gi til Sverige:
Baa-huslen af Norge samt Skaane, Halland og Blekinge af
Danmark. «Har danskerne ladet mig gjøre den lange dans fra
Polen og hid, saa skal de i det mindste faa betale
spillepen-gene,» sa Karl Gustav.
Hvad ved du fra for om Øresundstolden? - Hvorfor holdt stormændene sig
altid til kongea’tten, naar de valgte konge?
Da Amerika var opdaget, blev masser af guld og sølv fort til Europa.
Omkr. aar 1600 var derfor pengene i Norden faldt saa meget i pris. at
man kunde faa tre gange saa meget for sine kreaturer o. 1. som 100 aar
tidligere. Konger og adelsmænd kunde herefter kræve større skatter, og de
brugte dem til at kjøbe gaarder for og begge til sine gamle godser. Adelen
blev nu ivrige jordbrugere. Men dette, at de blev saa rige, gjorde dem
mere ødsle end før. De foretog kostbare udenlandsreiser og leved i fraadseri,
drik og utugt, saa de snart gik tilbage baade i tal, rigdom og indflydelse.
Borgerne, som nu var blit rigere, og det ved eget arbeide, de haded og
for-agted dem, og presterne, som havde ussel løn, ligesaa. Paa prækestolene
forkyndte de, at kongens magt berodde paa, at han var salvet af (rud (i
kirken , og ikke paa rigsdagens valg. Saaledes bles enevældet forberedt
i menneskenes sind.
1 denne tid prøvde Englands konge, Karl 1 Stuart, at ta enevælde. Der
blev tilslut krig mellem ham og parlamentets hærfører, Cromwel. Denne
seired, og han blev Englands eneraadende protektor : beskytter, 1653—1658
og gjorde England til en stormagt.
1.’>3(1—1000 Adel svae lrlet.
1534 1559 Kristian den 3dje. Reformasjon og kirkeran. Norge tar i brug dansk til
skriftmaal. Tyskerne knækkes i Bergen, og vort land begynder at gaa smaat
fremover igjen.
1559—1588 Fredrik den 2. Svvaarskrigen.
1588 1648 Kristian 4. Norgesven. Kalmarkrigen (ldtl 1013.). Skottetoget 1012.
Trediveaarskrigen (1618—1648). Den danske krig (1625- 1629). Kristians 3dje krig
(1643 1645). Jæmteland og Herjedalen. Norge egen hær. bergverker.
Nye byer.
1648 1660 Fredrik den 3djes förste regjeringstid. Adelens slethed. Krige med Karl
Gustav (1657—60). üaahuslen tabes
Enevældet indføres i Danmark og Norge 1660.
Krigene i 1657—60 havde været forfærdelige for Danmark.
Paa Sjælland stod 1500 gaarder øde. Adelen fik skylden for
ulykkerne og var hadet af alle. — Da kaldte kongen sammen
en rigsdag i Kjøbenhavn, ikke bare adelen, men ogsaa de
fornemste prester og borgere, og de var kongens venner, og
adelens bitre fiender. Da de nu krævde, at ogsaa adelen
Ufreden 1657—60 slutted første gang i 1658, og da blev ogsaa Trondhjems
stift afstaaet til Karl. Men saa begyndte han [krigen igjen for at ta hele
Danmark. Nu fik imidlertid danskerne hjælp fra Holland, Brandenburg og
Polen; Karl tabte og maatte gi fra sig igjen Trondhjems stift. Den lille
norske by Halden udmærkede sig slig i krigen, at kongen gav den
kjob-stadsret og navnet Fredrikshald. Til forsvar for den blev bygget fæstningen
Fredrikssten paa et fjeld lige ved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
