Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skulde betale skat af sine uhyre jordegodser, sa adelen først
nei. Men saa lod kongen byportene stænge, og nu blev
adelen saa ræd, at den gik med paa alt, som kongen og
borgerne vilde. Derpaa blev det bestemt, 1) at kongedømmet
.skulde være arveligt, 2) at ogsaa adelen skulde betale skatter
og 3) at kongen selv skulde gi landene en grund-lov. Denne
kom ud nogle aar senere og blev kaldt «kongeloven»; den
gav kongen fuldt enevælde. Xorge kom nu atter jevnsides med
Danmark.
Kongen satte ind amtmænd med fast løn til at styre
lenene — istedenfor adelen. Denne maatte nu ogsaa betale
skatter, og rigets indtægter vokste derved til det 5-dobbelte.
Pengene brugte kongen til at sætte hæren og især flaaden i
god skik — for at være færdig til at overfalde Sverige og
vinde igjen de mistede landsdeler, om det kunde passe.
Naar var der förste gang enevoldsstyre i Norge? Hvilke konger arheided for
at faa det indført? Hvorfor? Naar passer enevoldsstyret l’or et folk? Naar
passer det ikke?
Om enevoldsstyret: Der blev oprettet 6 kollegier, (som nærmest svarte
til vore regjeringskontorer, departementerne); ét styrte udenrigsvæsenet
o. ni., ét skattevæsenet, ét hæren, ét flaaden, og ét var øverste domstol.
Kollegiernes præsidenter : formænd, styrere kaldtes tilsammen
geheime-con-cil. De bragte kollegiernes "forslag angaaende sagernes afgjørelse» frem for
kongen. Han fulgte oftest deres raad og kom saaledes til at. styre efter loven,
skjønt han stod over den. De, som egentlig styrte, det blev naturligvis
kollegiernes præsidenter : bureaukratisk styre, embedsmandsstyre). De jevne
folk i begge riger vedblev at være umyndige fremdeles, ligesom mens adelen
havde magten; men ile blev dog behandlet retfærdigere end før.
Om Ludvig 14’s tid.
Fyrstehofferne havde længe udmerket sig ved sine raa spise- og
drikkegilder. Men med kong Ludvig 14- i Frankrige (1643 —1715) kom der paa
mode en sømmeligere omgangstone. — Frankrige var dengang Europas
folkerigeste land, og Ludvig havde enevælde. Derfor kunde han ikke alene
føre mange krige, som kongerne før, men ogsaa omgi sig med vanvittig
stas og pragt. Hans slot i Versailles1 var som et eventyr. Alle hoffolk
maatte være svært fornemme i det ydre. De gik f. eks. med hvidpudrede
parykker, som undertiden kosted 2 000 kr. Men hemmelig bedrev de
snigmord og andre fæle ting. Kaade konger og folk i hele Europa anstrengte
sig for at efterligne den franske pragt. — Men Ludvig 14 udarmed sit land,
Fuldt enevælde: at kongen staar over alle menneskelige love og kun
har Gud over sig. — Fredrik 3 opretted en staaende landhær (: hær, som
altid er krigsberedt paa omtr. 20 000 mand. — Høvedsmand tilsjøs blev
nordmanden Kort Adeler. Det fortælles, at han som skibskaptejn havde
gjort mange berømmelige gjerninger i Venedigs krige mod tyrkerne. Hans
eftermand blev Niels Juel. — 1 Versaj.
:$ — Lødøen: Det norske folks historie. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
