Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Akershus’» beleiring. Anna Kolbjørnsdatter. De 300
telebønder. Karl 12 la sig rundt Akershus fæstning med sin hær,
men havde for smaa kanoner. De norske laa tæt vest for
Kristiania, og han sendte oberst Løwen med 5—600 ryttere over
Ringerike for at komme bagpaa dem. Om dette fortæller sagnet
følgende: Paa .Ringerike bodde prestefruen Anna
Kolbjørnsdatter, datterdatter af Kjeld Stub. Hendes mand laa syg; men
hun gav svenskerne mad og drikke i overflod. Samme kveld
kom 300 norske ryttere over den islagte Tyrifjord til gaarden
Sten, en halv mil borte. Svenskerne hørte, hvordan det braged i
isen, og spurgte, hvad det var; men Anna sa, at slig lyd
hørtes-ofte i frostveir. Hun syntes saa synd paa de svenske soldater,
som frøs fælt ude i gaarden, og derfor fik hun lov at tænde store
baal ude paa tunet. Dette gjorde hun, forat nordmændene skulde
tinde veien did; men Løwen forstod ikke det og takked den
snille prestefrue. Hun fik ogsaa lov at sende sin tjenestepige til
nabogaarden efter noget til maden, men med hemmeligt bud til
de norskt. — Disse holdt straks krigsraad. Obersten mente, at de
var for faa, og at de ikke vidste veien; men alle de andre skreg, at de
vilde afsted. Ringerikingen Tore Hovland paastod, at han kjendte
hver garstaur langs veikanten, og derfor gik han foran.
Løwen sad just og varmed sig og havde netop trukket støvlerne af,
da ruderne klirred, og kuglerne peb ham om øreno. Nordmændene
var dog for faa til at faa fanget mer end Vi- Resten blev dræbt
eller rømte. — Om morgenen traf en trop rømlinger Anna ude.
Kapteinen retted pistolen mod brystet hendes og spurgte, hvor
mange de norske var. Men Anna satte hænderne i siden og
svarte: Tjener du din konge med at skyde kjærringer ihjel?
Der ser han selv de norske, de samler sig netop bag kirken.»
Der stod just et par soldater, og svenskerne red bort i fuld galop.
Flere bondeflokker mødte frivillig frem ved den norske hær og
tilbød sin hjælp mod landets fiender. En dag kom saaledes 300
telemarkinger, hver med 3 ugers niste i sin skreppe og rifle
paa ryggen. De sa til generalen : Goddag far, vi hører, du har
faaet fremmede gjester, som du gjerne vil bli af med ; sig nu,
hvad vi skal gjøre, og du skal se, vi er mænd.» Kort efter
angreb en afdeling fiender. De 300 blev sendt mod dem, slos
drabelig og jog dem tilbage igjen.
Fredrikshalds forsvar s 171«. Da Karl 12 ikke
kunde ta Akershus, gik han mod Fredrikshald. Der laa
900 soldater og desuden borgernes korps, som blev kom-
Beretn. <>ni Anna Kolbjørnsdatter er meget upaalidelig. — Krigsraad:
raadslagning af officerer. — Tunet : gaardspladsen. - Om Halden s. 32.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
