Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mandert af trælasthandlerne Peler <></ Haas Kolbjøriissøii, Anna
Kolbjørnsdatters halvbrødre. Nu var nordmændene tildels
daarlige til at holde vagt i denne krig. Naar de havde vaaket nogle
nætter og ikke merket nogen fare, blev de undertiden leie og
lod det skure, og saa gik det liere gange galt. Paa
Fredriks-sten passed de dog godt paa, og vel var det; thi Karl kom
saa pludselig i mørke natten, at han saa nær havde tat baade
Fredrikssten fæstning:.
byen og fæstningen ligevel. Folk sprang ud, mange i bare
skjorten; men slos gjorde de. Fra hver stue og hver sten
smaldt skud mod fienden, og først efter tre timer var Karl
herre i byen; — da trak borgerne sig op i fæstningen.
Kolbjørnsønnernes søster, Marie, var igjen i Fredrikshald for
at passe deres hus, og kongen tog kvarter i huset tvers over
gaden. Han fik se Marie i det aabne vindu og bad om et glas
vin. Hun sendte ham et sølvbæger, som han tømte med de ord:
«Der ser hun, jomfru, at jeg tror hende vel.» Hun bad da om
at faa sende sine brødre klædesombytte, som de om natten ikke
havde faaet med sig. Men ind i pakken sydde hun en seddel
med underretning om, hvor kongen bodde, — og straks regnte
granater fra fæstningen ned over huset. «Buldrer
høvedsmanden altid slig med sine kanoner?» spurgte Karl. «Ikke uden,
naar her er fremmede i byen, var Maries svar. — Om dagen
Granater: sprænjrkuler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
