Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
sendte Karl tre gange bud til fæstningen og bad dem holde op
med skydningen, mens han fik begrave de faldne. Men Peter
Kolbjørnssøn svarte: «Kongen er kommen selvbuden ind, vi
faar se at hjælpe ham ud igjen. Klem bare paa og skyd,
karer! Hans Kolbjørnssøn blev sendt med et bud til Karl.
Denne var ellers en gudfrygtig mand og læste i bibelen hver
dag; men nu bandte og svor han og truede med alt ondt, fordi
borgerne, som ikke var soldater, ogsaa forte krig. Da svarte Hans
Kolbjørnssøn: «Hvad vi borgere end kommer til at lide, saa angrer
vi dog ikke. Xaar fienden staar i landet, er hver mand soldat/»
Hvis nu Karl 12 flk beholde byen, var der fare for, at han
næste nat ogsaa kunde ta fæstningen. Derfor blev borgerne
enige om at brænde byen og saaledes ofre sin eiendom for at
frelse fædrelandet. To mand lurte sig da afsted med begkranser
under klærne. De tændte dem og fik kastet ild ind i flere
hus, og snart stod hele byen i lue. Karl bed sig i fingrene af
raseri; men han maatte ud af byen, mens granater sprang,
luerne knitred, og der af og fil hørtes forfærdelige skrig fra
svensker, som havde drukket sig fulde i kjelderne og nu
brændte inde. — Over Tistedalselnen førte bare én bro, og der
smaldt Fredriksstens kanoner uafladelig. Endelig kom kongen
sig over: men da havde lian igjen bare 1 af sin
angrebsstyrke.
SVter Tordenskjold var søn af raadmand Wessel ?’
Trondhjem. — Allerede da han var smaagut, fandtes ikke hans mage
til at slaas og gjøre skøierstreger. Gutterne brugte dengang
ofte at dele sig i to flokker og leke krig; da var Peter altid
en af anførerne. Engang flk en meget større gut tag i luggen
paa ham, og hr. Peter maatte under. Men da han kom hjem,
klipte lian af sig hver bust af sit haar, smurte stubberne ind med
grønsaape og ståk en taugtamp i lommen. Næste dag gav han
sig atter i slagsmaal med den lange gut, og nu maatte denne
overende. Derefter kom tampen frem, og gutten fik herlig juling.
— Læse vilde Peter ikke. Derfor maatte han bli haandverker,
og det holdt man dengang for noget rigtig simpelt for en saa
fin mands søn. Først kom han i skræddeiiære, men rømte, og
siden til en barbér. Da hændte det, at kong Fredrik 4 kom til
byen og med ham mange hundrede af hans «guldstripete»
tjenere. Xu blev der vel stas i byen, kanonskud fra fæstningen,
gjestebud paa raadhuset osv., og alle bygutterne med Peter i
Begkrans: hampereb, som er indsat med heg og derfor brænder godt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
