Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
beiderne. En aften var Karl 12 ude i graven ogsaa paa
arbeidet. Da blev han dræbt af en kugle, og faa dage efter kunde
Tordenskjold melde for kong Fredrik 4, at der ikke fandtes
en svenske i Norge mere. — To aar efter slutted krigen.
Tordenskjolds sidste mesterstykke var, at han erobrede
Marstrands føestning. Først klædte han sig ud som fisker, tog en
fiskekurv paa armen og gik op i fæstningen og ud paa de svenske
krigsskibe for at sælge fisk; men ingen vilde kjøbe, da den var
for dyr. Han saa snart, at han havde for liden styrke til at ta
fæstningen med magt. Derfor indbildte han kommandanten, at
han havde mange tusen soldater. Kommandanten sendte en
løitnant for at se; men ham skjænkte Tordenskjold fuld.
Derpaa stilte han sin 6— 700 mand op i én gade, og naar saa
løit-nanten havde sét dem, i næste gade osv. Løitnanten skyndte
sig tilbage med den melding, at hele byen vrimled af fiender,
-—-og kommandanten loved at overgi fæstningen kl. 3 næste dag.
Da det gik over tiden, tog Tordenskjold med sig nogle mand op
paa fæstningen. Han ståk sin sabel ind gjennem
kommandantens aabne vindu og rox>te: «Tiden er omme, hvad nøler I efter ?»
Manden blev da saa ræd, at han straks rømte fæstningen.
Kort efter krigens slutning reiste Tordenskjold udenlands.
I Tyskland duellerte han med en svensk oberst og blev dødelig
saaret, kun 30 aar gammel.
For sin synd af hjortens grund bad han i sin sidste stund,
gav sin sja’l saa Gud i vold, saadan døde Tordenskjold.
Skal til kamp paa bolgens top. flagets kors i stavnen op.
giv, at hag dets lode fold staar en helt som Tordenskjold!
Sverige var tilslut saa udarmet, at Karl 12 for at skaffe penger til
krigen i sine sidste aar maatte sende soldater rundt, som tog med magt
alt det solv, som fandtes i kirker eller private huse, og det mel og salt, som
ikke trængtes til familiens underhold de første uger. Selv tjenestepiger
maatte betale sin halve lon i skat, alle vaabenføre mænd var i krigen, og
*2.’.i af Sveriges akre laa brak (udyrket . — Mellem Sverige og Busland blev
der fred først i 1721. Rusland fik landene øst for Østersjøen og et stort
stykke af Finland — og har siden været Nordeuropas stormagt.
Sverige var fra nu af atter lige svagt som Danmark og Xorge. — Efter Karl
den 12’s dod af.skaffed svenskerne enevældet. Repræsentanter for bonder,
borgere, presteskab og først og fremst adelen fik nu magten
(friheds-tiden 1719—1772). Inden adelen var to partier, de fredsvenlige nat
huer ’ og de krigslystne hatter . Huerne var ivrige for at fremme
næringsveiene, og i 1719 —17:18 blev der oprettet omkr. 140 fabriker. Paa den
tid leved svensken Alstrømer. Han var forst en stor skibsreder i London.
Der saa han, hvorledes Fngland blev rigt derved, at det fabrikerte varer og
solgte dem til andre lande. Han tænkte, at sligt ogsaa kunde passe hjemme
i Sverige, og saa fik han i stand flere fabriker der.
Den svenske general Armfeldt havde angrebet Trøndelagen med en
hær. Da Karl 12 var falden, tog han benveien til Sverige over
Tydals-fjeldene. Men der blev han overfaldt af snestorm, og henimod halvparten af
hans folk frøs ihjel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
