Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
bibelen, som de ikke forstod, og de præ ked i kirkerne næsten bare om dyd og
oplysning. Derfor bar den tid ogsaa faaet navnet rasjonalismens eller
fornufttroens tidsalder.
Som alle store mænd var Voltaire en utrættelig arbeider, ofte 18—20
timer i døgnet. Men han var ogsaa æresyg og egennyttig og satte det, at
ha det godt i verden, som sit høieste maal. Da saa døden kom, fortælles
det, at han var næsten vanvittig af rædsel.
Samtidig med Voltaire leved kong Fredrik 2, den store, af Preussen
(1740—1781). Han førte flere krige mod Østerrige, Rusland o. fl. lande og
gjorde sit land til en stormagt. Han retted sig i meget efter Voltaires
lærdomme. Tysklands store digtere, Goethe (1749—1832) og Schiller (1759
— 1805) samt filosoferne Lessing (1729—1781) og Kant (1724—1804), var
ogsaa rasjonalister.
Hvilke gode egenskaber havde Voltaire? — Hvad udretted han?
Struensee.
Tyskeren Struensee var livlæge hos Fredrik den 5’s
eftermand Kristian 7 (1766—1808). Denne leved saa
ryggesløst, at han blev sindssvag, og saa lod han Struensee styre
(1770—1772).
Den danske bonde var dengang stavnsbunden og derfor
raa og uvidende. Men Struensee var Voltaires discipel; han
fik istand skoler for almuen, og han vilde ogsaa afskaffe
stavnsbaandet. — Omtrent over hele Europa brugte man endnu,
naar en var anklaget for et lovbrud, og der ikke var vidner,
at pine ham med piskning, tommeskruer o. 1., til han
bekjendte. Saadanne «pinlige forhør» forbød Struensee ogsaa.
— Bøger og aviser er i vor tid som de styrende personers
samvittighed. Hvis disse f. eks. ansætter en embedsmand, som
ikke duer, straks blir det lastet i aviserne, saa de maa passe
sig senere. Men dengang var der bogcensur. Den havde
fra først af skullet verge den rene lutherske lære; men siden
var det blit saa, at hvis man skulde faa lov at trykke en
bog, saa maatte den helst rose kongen og hans mænd, om
de end var aldrig saa slette. Sligt vilde Struensee ha slut
Ratio: fornuft. — Før Struensee havde Bernstorff den ældre († 1772 været
Danmarks mægtigste mand og indført flere forbedringer. — Stacnsbaand.:
at bonden maatte ho paa den gaard, hvor han var født, og arbeide for den
betaling, adelsmanden vilde gi. — For Struensees tid var grusomme straffe
i brug, f. eks. at slaa vand i ens mund, at trække ud tænder, at hugge af
en haand eller fod, brænde fodsaalerne — og tusinde andre maader. Slig
grusomhed var lært af østerlænderne i korstogenes tid. — Naar man fra
barndommen af aldrig hører en person omtalt anderledes end med ros,
taber man tilslut evnen til at se hans feil. Det var vistnok grunden til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
