Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa, og saa indførte han trykkefrihed. —- Han paabød
ogsaa, at folket skulde faa tro om Gud, det som de selv syntes
var ret, og han afskaffed liere unyttige helligdage. I de 16
maaneder han styrte, sendte han ud over 1000 forordninger.
Men det danske folk forstod ikke, hvor nyttige Struensees
forbedringer var, og de trodde, at mange af dem var angreb paa
den lutherske lære. Heller ikke likte de, at han hjalp tyskerne
mod de angreb paa tysken, som nu havde været i gang siden
Holbergs dage. Da han nu ogsaa ansatte borgerlige til
embedsmænd, naar de bare dued, og vilde gi fornemme og simple
lige ret for loven, lik den danske hof-adel istand en
sammensvergelse. Phi nat trængte de ind til den sindssvage konge
og skræmte ham til at befale, at Struensee skulde sættes i
fængsel. Han blev derefter dømt til døden. Først hug de af
hans høire haand, derefter hans hode, og saa blev liget delt
i lire parter og knust paa hjul.
Efter Struensee lik Ore Guldberg magten i 12 aar. Han
bestemte, at kun de, som var født i rigel, skulde faa embeder,
og med tyskeriet i Danmark blev det nu sint for altid. Men
de Heste af Struensees forbedringer afskaffed han.
Hvem havde forst git de borgerlige adgang til statens embeder? Nævn en
slig borgerlig embedsmand med stor berømmelse! Hvorfor vilde ikke adelen la
de borgerlige laa huie embeder?
Montesquieu1 (1689—1755) ojç Rousseau- (1712—1778).
Disse to franske skribenter var Voltaires samtidige; men deres
meninger trængte senere igjennem. —• Montesquieu sa, at enevældet var en
ulykke for landene. Folkene burde selv ligesom i England vælge sine tillids
mænd til at gi love, en konge eller præsident skulde sætte lovene i verk ved
hjælp af sine embedsmænd, og dommere, som var helt uafhængige af baade
folket og kongen, skulde bestemme straffen for lovbryderne. — Rousseau
skrev i sine bøger, at kongerne havde faaet sin magt, ikke af Gud, som de
selv paastod, men af folket, og folket havde derfor ret til at ta magten
tilbage, naar kongerne misbrugte den. Endvidere sa han, at den store over-
folkets overdrevne høiagtelse for de maadelig begavede oldenburgske konger.
Selv en dygtig lærd som Hans Gram kunde saaledes skrive om den noget
indskrænkede Kristian ß, at «han er en mand, som Gud fylder med sin
visdom, værdiger sit venskab, mætter med sine samtaler, fylder med sin
guddoms magt. — — Spør du om hans trone: den er nøie forenet med den
guddommelige, om hans planer: de udrinder fra Guds tankes osv. —
Struensee afskaffed helligholdelsen af en hel del helligdage fra den katolske
tid, saaledes 3dje dag jul, paaske og pinse samt st. hansdag, mikkelsmesse
o. fl. — Sammensvergelse: naar flere tilsverger hverandre at arbeide for et
eller andet ulovligt formaal. — 1 Mongteskiø. — 2 Russo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
