Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
sult. — Danmark flk ogsaa eneret til sende korn til det
søndenfjeldske Xor(/e. Vi maatte betale ublu kornpriser, og naar
der var uaar i Danmark, sulted mange ihjel i Norge, skjønt
danskerne hjalp, saa godt de kunde. — Kongen bestemte, i hvilke
byer de forskjellige bygder skulde handle, hvor mange gjester man
skulde be til bryllups, hvor mange alen tøi man skulde bruge
i sine bukser osv. osv. Med slige bestemmelser trodde han
at gavne begge riger. — Men hvor uforstandige styrelsens
forordninger end ofte var, saa havde dog nordmændene det
bedre end de fleste andre folk i Europa paa den tid. Danmarks
bønder var f. eks. udpint af skatter til de mange adelsmænd.
No i’ff es bon det’ havde vistnok ogsaa svære skatter og dertil
brysomme vaabenøvelser. Men de var personlig fri; derfor
løn-ned jordbruget sig bedre i det fattige Norge end i det rige
Danmark, og de kom i stor agt og ære. De flinkeste jorddyrkere
flk præmier, saaledes Xils Jttsfesson paa Hitteren; han
begyndte med at avle 14 tønder korn og endte med at avle 150. —
JVoi’fjes kjøbmænd havde for det meste ikke kongelige
begunstigelser at lite paa, og derfor blev de flinkere end de danske.
De vigtigste udførselsvarer var trælast og fisk, som endnu
foldet meste blev ført ud af landet i hollandske skibe; men norske
skibe vandt stadig mere plads og seilte helt til Vestindien. Alt
dette gjorde, at Norge gik fort frem i rigdom og folketal, mens
Danmark længe stod stille. Ja, det blev endog en almindelig
tro, at ogsaa Danmark blev baaret oppe af Norges overflod.
Det dansk-norske enevoldsrige bestod egentlig af 3 deler: 1. Det
egentlige Danmark, 2. Slesvig og nogle dele af det tyske rige Holsten m. v.
samt 3. Norge med bilande. Hver af disse 3 deler havde egne love og egen
hær. Den slesvigske del havde endvidere eget regjeringssprog tysk . eget
penge- bank- og toldvæsen og eget universitet. Nordmændene derimod havde
ingen af delene, og derfor var de misfornøjet, særlig da styrelsen efter hvert
tog fra dem adskilligt af, hvad de havde særskilt (saaledes de høieste
embedsmænd), og prøvde at samle Norges hele styre i Kjøbenhavn.
Hvorfor gav den tids europæiske konger hort eneretten til at handle i de
forskjellige landsdeler? — Hvorfor hlev hver af de ovenfor nævnte bestemmelser til
skade for rigerne ?
Norge havde i 1723 - - DO skibe, i 1767 — 600, i 1807 — 1500 (deraf
Bergen alene — 150. I 1700 var folketallet omtrent 500 000, i 1801 —
900 000. Helt fra 1500 havde Sydnorge havt stor samfærdsel med Holland;
mange havde udvandret did, og paa den hollandske flaade tjenestgjorde tusen
delaf nordmænd. 1 lange tider vilde man i de bedre huse i Norge helst ha
tjenestepiger, som havde været i tjeneste i Holland før, fordi de da var mere
renslige end andre, og endnu udmerker den sydnorske kystbefolkning sig ved
sin renslighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
