Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vav: «Fred for hvtterno, krig mod paladserne . Naar de gik i kamp,
sang hele hæren Marseillaisen 1:
()]) I brave marseillianer. / op al kjæmpe hver Galliens mand!
Tyranniets det blodige banner / vajer over vort fædreneland.
Hører I lyden af fiendens kanoner. / hører ! ei. hvor han brøler harm,
snart myrder han i eders arni / eders børn, eders fædre og koner.
Til vaaben, i gevær, til vaaben en og hver,
afsted, afsted. de voldsmænds blod skal strømme for vor fod !
Hvad vil disse horder af slaver, / disse bander af kronede mænd ;
sig, for hvem man vel lænken tillaver. / for hvis hænder man smedede dem?
Franske, høimodige franske, for eder. atter I skal udi aaget gaa :
os ville man nu prøve paa / at paaliste de forrige kjeder. Til vaaben osv.
Skjælver, I mit fødelands fiender, / frygt og skjælv, hver en kronet tyran!
I vor tapperhed ei overvinder, / snart skal strande jer helvedes plan.
All er soldat, naar det friheden gjælder, falder endog vore unge mænd.
af jorden vokser ny igjen, / som med kjækhed tyrannerne fadder.
Fødelandets kjærlighed lære / sine krigere kjækhed i krig:
frihed, elskede frihed, du være deres hjælper, som fegler for dig.
Frihed, din mægtige stemme fremkalde / seirens sverd over tienderne,
o. gid de rasende maa se / din triumf og vor ære, og falde!
(Kaptein Rouget de l’Isle2 1792).
Mens den preussiske 7-aarskrig, den nordamerikanske frihedskamp og
revolusjonen stod paa, vandt engelskmændene mange lande i de fremmede
verdensdeler, og de fik derved god erstatning for Nordamerika, som de tabte.
Saaledes blev de verdens største koloni rige. — Samtidig fandt de op
spinde- og vævemaskiner; Watts dampmaskiner satte dem i stand til at nytte
iid sine rigdomme paa stenkul og jern, og de blev verdens fremste
industrifolk.
Hvilken andel har Voltaire og Rousseau i revolusjonen? og hvilken andel
har Frankriges sidste enevoldskonger i den? — Hvad varden ydre foranledning? —
Hvem maa bære ansvaret l’or myrderierne?
(Mn enevolclskongeriies styre i Danmark og Norge.
Jeg er herre over begge riger, far til begge børn. jeg vil ingen
gjøre uret. Men det ene af dem maa ikke begjære mere end det andet.
Lige børn, lige lod! (Kristian 0).
Vi alene vide. hvad der tjener tii vore rigers gavn og bedste!
(Fredrik 6).
Hver enkelt enevoldskonge prøvde at være som en far
mod begge folk. Men dengang holdt man det for nødvendigt,
at først og fremst rigets midtpunkt var i flor. Derfor flk
Danmark mange fordele. Et handelshus i Kjøbenhavn fik
saaledes eneret til at handle i Finmarken, og det satte slige
priser paa sine varer, at folket der tilslut holdt paa at dø af
1 Marsaiæhscn. — Gallien : Frankriges navn paa romernes tid. — 2 Kllsjæ
d’lil. — Det var en almindelig tro i Ku ropa dengang, at et land blev rigt,
hvis det fabrikerte mest muligt selv af de varer, det trængte; man skulde fore
ud varer for store summer — og føre ind varer for smaa summer. Derfor gav
staten ud mange penger til oprettelse af fabriker, f. eks. en silkefabrik i
Kjøbenhavn. Naar udenlandske varer skulde føres ind, maatte de betale saa
hoi told, at de blev omtrent udestængt. Ogsaa i Sverige blev der paa
samme vis oprettet en mængde fabriker i denne tid. De fleste maatte
siden stanse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
