Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
ophæve forbund.1 Til angrebskrig udkræves dog stortingets samtykke.
— Endelig er kongen rigets overste bisp.
Kongen maa fatte alle sine beslutninger om landsstyret i
stats-raadsmøde, og der skriver de op i en protokol, hvad som blir
forhandlet. Kongens person er hellig, d. e. han kan ikke lastes eller
anklages for sine beslutninger; ansvaret paahviler lians raad. - Er en
statsraad uenig med kongen om en vigtig beslutning, protesterer han
i statsraadsprotokollen. Finder statsraad erne, at kongens beslutning
er skadelig for riget, maa de negte at underskrive beslutningen samt
forlange afsked; ellers ansees de for at ha været enige med kongen
og kan komme under tiltale.-
Rigsretten. Odelstinget kan forlange at faa se igjennem
statsraadsprotokollen. Hvis det nu finder, at statsraadet enten har
til-raadet eller, uden protest, tilladt kongen at gjöre noget, som er
landsskadeligt, da kan det bestemme, at lagtinget skal træde sammen
med landets øverste domstol, høiesteret, til en rigsret for at granske
og dømme i sagen. Ogsaa stortingsmænd og høiesteretsmedlemnier
kan stilles for rigsret.
lste ordentlige storting (lsiv isn;).
Sang: Norges lioitidsstuiid er kommen
Dette bestod mest af embedsmwttd. Vistnok var grl.
slig, at odelsbønderne kunde raade mest for stortingsvalget;
men de var endnu i regelen for lidet oplyste til at due til
tingmænd.
Først vedtog tinget rif/sakten, som indeholder regler
om foreningen. — Saa gjaldt det om at skrabe sammen saa
mange penger, at landet kunde greie sine allernødvendigste
udgifter; thi hvis ikke, frygted man for, at Sverige vilde lægge
ud pengene saa længe og paa den maade faa magt over landet.
Ja, kanske Karl Johan og stormagterne endog vilde prøve at
ta fra os vor fri grl. og lægge os helt under svensk styre.
1 Dette kan han nu gjöre gjennem den svenske udenrigsminister og
ukontrolleret af norsk myndighed. — 2 I folge grl. skal kongen, efter at ha
hort sit. raad, fatte sine beslutninger efter eget omdømme. Efter 1884
eidet imidlertid blit praksis, at kongen sætter sin vilje igjennem, kun naar
han kan finde sig et statsraad, som er villigt til at overta ansvaret for
hans beslutning parlamentarismen). — Rigsakten blev ogsaa vedtat af
Sveriges rigsdag; først da blev den gjældende. I den staar der bl. a.:
— ved forsynets mægtige bistand er imellem Skandinaviens folk et
for-eningsbaand bleven knyttet, som, — ei ved vaaben, men ved fri overber isning
tilveiebragt, — alene bor og skal fastholdes ved indbyrdes erkjendelse af
folkenes lovlige rettigheder, til rem om deres felles troner, .
Kigs-akten har grundlovs kraft i Norge. — Om stormagterne s. 1 ’1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
