Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
Men skjønt fattigdommen var saa stor, at der næsten ikke
fandtes penger i landet, klarte man sig saavidt, og det har
den snartænkte og selvopofrende finansminister grev Wedel
stor ære af.
Landet maatte straks ha en hank. For at faa
grund-fond til denne maatte man tvinge folket til at levere sølv til
den, efter formue og indtægt. Men mange østlandsbønder
trodde, at hvis kongen fik enevoldsmagt, ligesom Fredrik (i
havde havt før 1814, da skulde han gi bønderne mere
selvstyre i bygderne, saa embedsmændenes magt blev mindre, og
da skulde bønderne ogsaa slippe at betale saa store skatter.
Tilslut drog de, mange hundrede, mod Kristiania for at sætte
af tinget. Men da der kom soldater mod dem, blev de rædde
og snudde (1818).
Fra 1816 af kom der flere stride uaar; K nyland kjøbte nu heller
trælast fra Kanada end fra Norge, og danskerne, som vi havde handlet saa
meget med hidtil, fordi der var toldfrihed mellem landene, de la nu ind
førselstold ogsaa paa de norske varer. Alt dette gjorde det endnu
vanskeligere for Norge at komme ud af sin fattigdom. — Finansminister: den
statsraad, som styrer landets finanser: pengevæsen. •— I 1815 var der
i omløb i landet omtr. 25 mill. rigsbankdaler-sedler, som man ikke havde
solvværdi til. Fidsvoldsforsamlingen havde garantert at betale 14 mill.:
men ingen trodde paa denne garanti, og derfor gjaldt riksbanksedlerne nu
bare for omtr. ’/" af sit beløb. Stortinget vedtog at indløse dem til dagens
pris, m. a. o. de lod landet gaa fallit. — Linjehæren satte de ned fra 24
til 12 000 af sparehensyn. — Et vidnesbyrd om. hvor lidet betroet Norge
var i udlandet, er vort første statslaan 1820 . Da tog man imod 2 200 000
kr., men maatte gi gjældsbevis for 3 <>00 000 kr. Derfor kaldte folk det
ty ve-laanet». 1 1822, da Norges part af den dansk-norske statsgjæld skulde
betales, laante man 2den gang. Det var ’i 800 000 kr., mens gjældsbeviset
lod paa 8 400 000 kr., altsaa var det noget fordelagtigere end det første laan.
Et godt eks. paa, hvor daarlig Norges stilling var i aarene nærmest efter
1814, er ogsaa Bodø-sagen Et handelshus i London, Everth A: son, havde i
1814_) sendt finlænderen Gers til Bodø, hvor han skulde handle for dem. Men
i hemmelighed tog han imod flere skibsladninger med varer, som han ikke
betalte told for og ligevel solgte, og slig bedrog han den norske ståt for
mange penger. Tilslut kom ogsaa Everth selv til Bodø for at ta del i
affærerne. Men saa lik den norske øvrighed greie paa hans bedrifter og tog
i forvaring de varer, som han havde igjen. Men da kom han en dag
med mange mænd, tog varerne med magt og seilte til England. Han klaged
ogsaa til den engelske regjering, og ved hjælp af forfalskede dokumenter lik
han denne til at tvinge Norge til at betale en skadeserstatning» paa over
300 000 kr. (1821 . Længe trodde man, at Sveriges og Norges udenrigsminister
havde hjulpet engelskmændene i denne sag; dette var dog neppe tilfældet.
-Karl Johan trodde, at de norske bønders misnøie var rettet mod Sverige. Han
sendte Røslein hid for at spionere; men denne gav sig til at ophidse
bønderne mod stortinget. Bøndernes leder i 1818 var Halvor Hoel.
Opløbene dengang var deres første opposisjonsforsøg mod embedsstyret efter 1814.
At gjöre opposisjon, opponere: komme med indvendinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
