Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mimens ordfører og vieeonlforer. Mindre sager afgjøres af
formandskabet. I)et samlede kommunestyre bestemmer kommunens indtægter
(kommuneskatterne) og udgifter (f. eks. til veie, skoler o. 1.), Det
vælger ogsaa ligningsstyre, fattigstyre og skolestyre. — Ordførerne i
amtets hereder møder 10 dage hvert aar til amtsting for at afgjøre
sager, som gjælder hele amtet (veier, ungdomsskoler osv.).
Leland var vestlandsbonde og vant til smaa indtægter;
derfor arbeidet! han for den yderste sparsomhed i
statshusholdningen. Særlig skulde statens tjenere,
embedsmændene, nøie sig med smaa lønninger. Lærernes lønninger
derimod vilde han ha større, og alle forældre skulde tvinges til
at sende sine børn paa skole, forat almuens oplysning og
magt kunde vokse. Men kun lutherske kristne skulde ha fuld
borgerret. — I lang tid havde det været omtrent bare Karl
Johan, som havde villet ha grl. forandret, mens
embedsmændene havde forsvaret den. Men saa begyndte bønderne at faa
stadig større magt i stortinget, og embedsmændene tog til at bli
rædde for, at de tilslut skulde ta al magten. Derfor prøvde
nu ogsaa embedsmændene at faa den forandret. Men nu var
bønderne blit saa sterke, at de, med Ueland i spidsen, magted
at verge den. Ueland gik forresten altid frem med lempe,
men var seig, naar han havde sat sig noget for, og han kunde
ogsaa bruge underhåandsagitasjon og lavtliggende debat, naar
det rigtig knep. Ligevel vil han mindes som en af vore
fremste bondehøvdinger. — Hjemme paa sin gaard i Stavanger
amt leved han som de andre bønder i bygden. Man saa
ham ofte i arbeidsklær, med rød toplue, og træsko paa benene,
kjøre sten eller kaste veiter, og en fremmed vilde da vanskelig
kunne tænke sig, at det var en af landets mægtigste mænd.
Norges flag.
Vort Hag er symbol paa hele fædrelandet. Derfor skal det
bæres foran, baade naar landet skal forsvares, og naar folket
møder op paa land eller hav til fredelig kappestrid med andre
nasjoner.
Fra først af var forinandskabsloven meget anderledes, særlig
stemmeretten s. 41’ . — Symbol: tegn. merke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
