Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
I sagatiden havde hver ny norsk konge et nyt banner.
Først i Haakon S’s tid fik Norge eget landsflag. Det var
en gul løve paa rød grund og med en øks i forlabberne;
men det blev glemt i dansketiden. I 1H14 blev det
bestemt i grl., at vi skulde ha eget handelsdag, mens krigsflaget
skulde være et unionsflag. — Vort første handelsflag efter
foreningen var det danske flag med en gul løve i det øverste
hjørne (1814—1821, slig som i 1814). I 1821 bestemte
kongen, at handelsflaget skulde være rødt med et hvidkantet
blaat kors. (1821—1844). Men paa den tid drev de
maho-medanske smaafyrster i Nordafrika sjørøveri i Middelhavet,
og de europæiske lande maatte betale
skat til dem hvert aar for at faa sine
skibe sparet. Sverige betalte skatten;
men Norge havde ikke raad. Derfor
brugte de norske skibe længe svensk
flag i Middelhavet. Endelig blev
sjø-røverfyrsterne tugtet af Frankrige, og
saa lik vi lov at bruge vort trefarvede
flag paa alle farvande (1838). — Vort
første krigsflag efter foreningen var det
svenske med de danske farver
nærmest stangen. Stortinget bad om at
faa eget krigsllag, gang paa gang;
men Karl Johan sa nei. Da døde
han i 1844, og hans søn. Oskar 1, blev konge (1844—1859).
Han var en fremskridtsvenlig og velvillig mand, og han
for-ordned straks, at baade handelsflaget og krigsflaget skulde
være ligedan, nemlig flaget af 1821, men med unionsmerke
i det øverste hjørne. — Ogsaa i Sverige tog de unionsmerket
ind i sine flag, 184:4.
I 1879 begyndte en del nordmænd at arbeide for, at
stortinget skulde vedta en lov oin, at handelsflaget skulde være
I 1821 vedtog tinget en lov om, at flaget skulde være trefarvet;
men Karl Johan negted sanksjon, fordi han trodde, at han havde ret til at
bestemme selv, hvordan flaget skulde se ud. Noget senere sendte han saa
ud en kongelig resolusjon (: beslutning) om, at flaget skulde være slig, som
stortinget vilde (trikoloren fra 1789): rødt, hvidt, blaat. Sang: «Det kors
i flagets røde bund». — Det var B. B., professor Sars og borgermester
Berner, som begyndte flagstriden i 1879.
Oskar 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
