Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
I 70-aarene var han høi r es fører i kampen mod Sverdrup og
venstre, og han oplevet! saavidt sit partis nederlag (i 1884).
Omtrent alle landets kjøreveier
var før Stangs tid bakkede og med
dybe hjulspor. I liere bygder fandtes
bare rideveier; paa indsjøerne brugte
man baadskyds, og om vinteren gik
man paa ski. Langs kysten reiste
man med baade og jægter. Rigtignok
havde staten i 1827 kjøbt to
hjuldampskibe og siden flere. Men fragterne
o o
var høie, og folk likte dem ikke, fordi
man trodde, at de skræmte væk silden.
— Stang fik paa faa aar bygget nye
neier omtrent over hele landet; flere
af dem har vi dog siden maattet lægge
om igjen. I 1854 blev vor første jernbane
(Kristiania—Eidsvold) aabnet; nu er vore jernveier tilsammen 2 000 km. I
50-aarene begyndte staten ogsaa
at betale penger til private
dampskibsselskaber, for at de
skulde bringe posten
regelmæssig frem, og nu anløbes
omtrent hver bugt i landet
tiere gange om ugen. — Før
havde man maattet betale
brevporto efter afstanden;
men nu blev portoen ens
for det hele land (efter engelsk
mønster). Derfor
mangedobledes brevskrivningen,
avisernes tal vokste sterkt,
og folkeoplysningen gik fort
fremover. —- Ogsaa vore
første telegraflinjer blev
anlagt i 50 og 60-aarene.
Norge havde fnat sit
første fyr i 16’5i; det var
Fredrik Stang.
Fyrvipye fra 17<m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
