Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
hvordan han bedst kunde fremme sit elskede Norges vel; i udlandet
fortalte han, saa ofte der var anledning dertil, at han var nordmand, og da
lian i 1880 kjendte doden nærme sig. forlod han Amerika, imod lægernes
raad, for at se igjen sin barndoms land endnu en gang. Her døde han paa
sin gaard ved Bergen, med en liden lyngblomst i haanden, mens hans
hustru efter hans ønske spilte et af den store østerrigske musiker Mozarts
stykker "Dødsmesse». I Bergen staar hans mindestøtte reist 17de mai 1001).
Om beskyttelse og* frihandel.
Før 1850 liavde de europæiske staters udgifter mest gaat til statsstyret
(f. eks. til embedsmandslønninger o. 1.) samt til krige. Akerbrug, fædrift og
andre næringsveier havde man prøvet at hjælpe paa den maade, at man kun
brugte indenlandske varer og la saa hoi indførselstold paa de udenlandske,
at de blev omtrent udestængt. Dette kaldtes " beskyttelsessystemet>
(11, s. 57 . Men saa begyndte dampskibe, jernbaner samt telegrafer at
bli almindelige, og nu kunde landenes varer sælges i de fjerneste verdensdeler
uden at bli stort dyrere end hjemme. Derfor ophæved England
beskyttelsestolden mere og mere. De kjøbte varer hvorsomhelst, naar de bare var
billige, Og de udførte isteden slige ting, som de selv kunde skaffe billigere end
andre lande. Dette frihandelssystem trængte ind efter hvert i
omtrent hele Europa, og der blev sterk kappestrid om, hvilke lande kunde
sælge de forskjellige varer billigst og saaledes ta fortjenesten fra ile andre.
I denne kappestrid var dampskibslinjer, veier og jernbaner osv. til stor hjælp.
Derfor tog landene nu til at gi ud mange penger til saadant, ligesom ogsaa
til landbrugsskoler, udstillinger o. 1. Dette, samt de stadig større udgifter
til krigsøvelser, fæstninger, krigsskibe osv., nødte dem til at laane mange
penger; men de gik ogsaa samtidig fremover i folketal og rigdom som
aldrig før.
Denne nye tids merkesmænd i Norge var Fr. Stang og Schweigaard.
Hvem var frihandelssystemets fader?
Fredrik Stang (1808—1884).
Xorges fremgang i 50-aarene. F. Stang blev
universitetslærer, da han kun var 21 aar gammel. I 1845
udnævntes han til statsraad. Han var en behersket
verdensmand, dog kanske noget selvraadig, da han blev ældre.
1 1847 brugtes 1 r af Norges statsudgifter omtr. 8,8 mill. til statens
styre ’statens rets- og magtsformaal . I 1900 brugtes 23 mill. kr til dette.
.Statens udgifter tilsammen var da omtrent 4 gange saa store; til
departementet for næringsveiene brugtes 5 mill., til arbeidsdep. 39 mill., til
for-svarsdep. 20 mill., til kirkedep. 9 mill. Alle dep. tilsammen brugte omtr.
100 mill. mod omtr. 10 mill. i 1847). — Vor statsgjæhl var i 1815 omtr.
25 mill., i 1847 o. 8 mill., i 1860—70 o. 30 mill., i 1890 o. 115 mill. og i
1901 o. 200 mill. (det meste er laant til veier samt til forsvaret . Landets
formue var i 1870 omtrent 830 mill., i 1900 omtrent 2 000 mill. — Stang
var statsraad for indredepartement 1845 —1856 omtr. Oskar l’s tid og
førstemand i statsraadet 1801—1880.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
